Svar på blogindlæg
Solen er drevet af en dieselmotor
siger hun og ser på mig
trykstempler pumper økokollaps ud
hun ser dem over alt
også i sig selv
jeg lever af åndedrætsdrab
de driver min kraftværkskrop
mener hun og føler sig forpligtet
til at holder vejret
langt væk fra alle dem hun elsker.
…
På min opfordring sætter hun åndedrættet frit
men hoster så som en skorsten
undskyld
min vejrtrækning smagte af smog
jeg puster vores alles undergang ud
min krop fylder som en boreplatform
rør stikker ud over alt
den tørlægger, dræner og forsyner kun mig
jeg må spise lidt mindre
sortere mit affald lidt bedre
bruge min tid mere optimalt
siger hun men det er ikke hvad jeg ser.
…
Jeg ser en alt for tidlig voksen
jeg ser ingen omkring hende
der har øje for konteksten
eller den stedfortræderkrig
verdensmagterne udkæmper i hendes sind
jeg ser en råstofkrop der ikke er forudbestemt
men som hele tiden raffineres
så den passer til andres forbrug
underlagt en allerede etableret orden
der med spindelvævssmil og vanrøgtsros
hakker en skyldsklo i de unges hjerterod
vildleder dem med ideen om individuel frihed
som det ene ideal der trumfer alt andet
men med selvstændighed og uafhængighed
følger også ensomhed og fremmedgørelse
ængstelige følelser af absolut ansvar
og til sidst den depressive opgivelse
som hun nu også må fikse helt selv
men det kan jeg ikke sige til hende
for det er åbenbart ikke god terapi
det er politik og ideologi
hvilket ikke hører hjemme i den psyke
som de siger blev syg helt af sig selv.
…
Derfor skriver jeg i stedet til dig
hvad er løsningen på klimakrisen?
stå sammen og sig stop
hvad er løsningen på trivselskrisen?
stå sammen og sig stop
du er den sidste generation der kan
inden vi får afviklet velfærdsstaten
og ender som USA
hvor borgerne nu på ny er blevet slavegjort
denne gang af gæld
og tårnhøje leveomkostninger
stavnsbåndet er blevet genindført
under technofeudalisme
er livet blevet et lejemål
som må afdrages til virksomhederne
ellers ryger man på gaden
i fængslet eller graven
derover har de allerede mistet muligheden
for en lykkerus i livslang civilulydighed
men loven giver os lov lidt endnu
det kræver et ufatteligt mod
og afkald på alle værdier
men ikke meget andet
stå sammen og sig stop.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
