Gode argumenter, som desværre fyldte alt for lidt i debatten. Ærgerligt, ikke mindst fordi jeg tror, at de ville kunne have overbevist en hel del ja-stemmere om, at der, som minimum, skulle skrives kontrolfunktioner og forudsætninger, som eksempelvis FN mandat og monitorering af overholdelse af menneskerettigheder, ind i grundlaget for det militære samarbejde i EU, før DK kunne deltage.
Søndag den 27. marts i år skulle have været en markedsdag som alle andre for indbyggerne i byen Moura i den sydlige del af Mali. Men da helikoptere fyldt med maliske og udenlandske soldater ankom, udviklede markedet sig til et mareridt. Hundredvis af civile blev fængslet og berøvet, og Human Rights Watch estimerer, at mindst 300 af de tilfangetagne blev henrettet i løbet af de næste dage. Henrettelser uden rettergang og mord på tilfangetagne er krigsforbrydelser og et klart brud på international lov. Men dét, der gør ondt værre, er, at selvsamme maliske soldater, der for to måneder siden massakrerede markedsgængerne i Moura, formentlig har fået skydetræning af EU.
Siden 2013 har militærpersonale fra 22 EU–lande nemlig givet våbentræning til over 15.000 maliske soldater som led i EU’s militære træningsmission i Mali. Samtidig har EU og en række medlemslande postet enorme pengesummer i missionen, der officielt har til formål at ruste maliske soldater til at kunne bekæmpe islamistiske oprørsgrupper i landet. Ifølge FN begår de EU-trænede tropper i virkeligheden “udbredte” og “systematiske” overgreb mod Malis civilbefolkning, og Investigate Europe kan dokumentere, at over tusind civile er blevet myrdet af den maliske hær siden 2018.
Danmark har ikke kunnet være en del af missionen, der går under navnet EUTM Mali, af den simple årsag, at forsvarsforbeholdet forhindrer os i at deltage. Heldigvis. Mens næsten alle andre EU-lande har bevæbnet maliske soldater og lært dem at skyde og slås, har danske soldater undgået at blive udsendt til EUTM Mali, hvor de ville have risikeret at blive delagtiggjort i forbrydelser mod uskyldige.
Derfor går vi den 1. juni selv ned og stemmer ‘nej’ til at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Vi ønsker ikke, at Danmark skal forpligtes på at bidrage i militære missioner med så tvivlsomme resultater som missionen i Mali. Og vi frygter, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil føre til, at dansk militærpersonale kommer til at træne fremtidens krigforbrydere. Massakren i Moura er nemlig ikke et enkeltstående eksempel på EU’s uansvarlige indblanding, men bare ét i en række eksempler, hvor EU-trænede tropper forbryder sig mod international lov:
I den årelange konflikt mellem Malis hær og islamistiske oprørsgrupper står maliske forsvarsstyrker ifølge FN’s Internationale Undersøgelseskommision i Mali bag et “stort antal dokumenterede menneskerettighedsbrud og krigsforbrydelser.” I 2020 myrdede EU-trænede specialtropper to civile til en demonstration i Malis hovedstad Bamako. Soldater med kampuddannelse fra EU-missionen stod året før bag henrettelser uden rettergang i Gourma. Maliske tropper fra de allerførste hærenheder, EU oprettede tilbage i 2014, kidnappede i 2017 civile, gennemtævede dem og udsatte dem for falske henrettelser, før de en måned senere lod dem gå igen. Utallige lignende beretninger udgår fra det vestafrikanske land, hvor EU siden 2013 utvivlsomt har forværret en allerede håbløs situation med sin oprustning og uddannelse af Malis hær.
Vi vil ikke implicere danske soldater i krigsforbrydelser i og omkring Afrika. Vi vil ikke bruge danske skattekroner på mildest talt tvivlsomme operationer, der i for mange tilfælde skaber ufred og ustabilitet. Derfor stemmer vi ‘nej’ til at afskaffe forsvarsforbeholdet den 1. juni
Selv tager EU intet ansvar for handlingerne begået af de tropper, der er blevet trænet. På vegne af EU-kommissionen påstår en embedsmand til mediet Investigate Europe, at kun de maliske myndigheder har ansvaret. En anonym tidligere træner fra missionen har dog en anden vinkel på sagen: “Da der kom beskyldninger om grusomheder, kunne vi så med hånden på hjertet sværge, at vi ikke selv havde trænet disse folk?” Det er præcis den slags situationer, vi vil undgå at danske trænere og soldater skal ende i.
Medlemslandene har vendt det blinde øje til og ladet europæisk forsvarspersonel fortsætte uddannelsen af selvsamme maliske tropper, der begår uhyrlighederne. Først i marts i år er missionen sat på pause, efter der var rapporteringer om, at russiske lejesoldater i Wagnergruppen udførte overgreb i samarbejde med de EU-trænede tropper. At EU fralægger sig ansvaret for konsekvenserne af Unionens militære missioner er ikke noget nyt. Tværtimod trækker EU-missionerne et chokerende spor af røgslør og ansvarsfralæggelse efter sig:
I 2004 stod svenske soldater i et alvorligt dilemma, da de på en mission i Den Demokratiske Republik Congo overværede franske soldater torturere civile ved blandt andet at slå, kvæle og drukne dem. Ansvaret for at føre kontrol med EU’s militære missioner ligger ved de enkelte medlemslande, og Frankrig besluttede, at det ikke skulle få konsekvenser.
Børn i Den Centralafrikanske Republik har fortalt FN, at de er blevet voldtaget og misbrugt af soldater med EU-flag på skulderen i 2014. Andre børn har i samme forbindelse også fortalt, at de er blevet tilbudt vand og kiks i bytte for seksuelle ydelser af franske soldater. Her har EU igen svigtet sit ansvar og lagt det op til de enkelte medlemslande at håndtere det.
Et tredje eksempel findes i Middelhavet, hvor EU siden 2015 har trænet den libyske kystvagt. De forhindrer flygtninge i at sejle over Middelhavet, tilbageholder dem inden de rammer Europas kyster og samler dem i detentionslejre i Libyen, hvor Læger Uden Grænser og Amnesty beretter om voldtægter, tortur og drab. Af den grund har Tyskland for nyligt valgt at trække sig fra missionen. Derfor sad vi måbende tilbage, da Jakob Ellemann i sidste onsdags partilederrunde fortalte, at han ville afskaffe forsvarsforbeholdet, så Danmark kunne tage del i blandt andet denne mission.
Vores holdning er klar: Vi vil ikke lade Danmark være en del af et militærsamarbejde, hvor ingen tager ansvar, når menneskerettigheder krænkes. Vi vil ikke implicere danske soldater i krigsforbrydelser i og omkring Afrika. Vi vil ikke bruge danske skattekroner på mildest talt tvivlsomme operationer, der i for mange tilfælde skaber ufred og ustabilitet. Derfor stemmer vi ‘nej’ til at afskaffe forsvarsforbeholdet den 1. juni.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.