Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
De nordiske lande har en lang tradition for tæt samarbejde i FN. Vi har fælles værdier og et fælles ønske om et regelbaseret internationalt samfund, som baseret på FN-pagten og FN’s principper arbejder for fred, overholder menneskerettighederne og respekterer folkeretten.
Dette er ofte kommet til udtryk i fælles nordiske indlæg i FN. Det er også tilfældet i forbindelse med de tragiske og grusomme krigshandlinger, som nu i mere end et år har udspillet sig i Israel, i Gaza og på Vestbredden. Behovet for fælles nordisk indsats er nu større end nogensinde.
Tostatsløsningen er den eneste vej til varig fred, men i øjeblikket arbejder tiden imod den.
Den 19. januar i år trådte en våbenhvile i kraft i Gaza. Men våbenhvilen er yderst skrøbelig, og parterne har gentagne gange beskyldt hinanden for brud på aftalen og truet med sammenbrud og nye krigshandlinger. Selv om aftalens første fase ophører den 1. marts, er forhandlinger om næste fase reelt endnu ikke kommet i gang. Samtidig trues med amerikansk annektering af Gaza-striben og tvungen forflyttelse af den palæstinensiske befolkning.
Hvis våbenhvilen bryder sammen, og krigen starter på ny, vil det betyde en ubærlig humanitær katastrofe for Gazas befolkning. Netop som et svagt håb om en mulig fremtid i fred er tændt, slukkes det brutalt på ny. Det må ikke ske. Derfor må de nordiske regeringer over for Israel, USA og Hamas med basis i FN-pagten og den humanitære folkeret kræve, at våbenhvileaftalen fastholdes uden tidsbegrænsning.
Fortsat våbenhvile er en forudsætning for, at håbet om en tostatsløsning, hvor israelere og palæstinensere i fremtiden lever fredeligt side om side – uden terrorisme, demokratisk og med respekt for menneskerettighederne – kan bevares. Hvis Gaza fjernes som et palæstinensisk hjemland, samtidig med at vi på Vestbredden ser en fremadskridende eliminering af den palæstinensiske befolknings rettigheder og reel etnisk fortrængning, er der ikke længere plads til en palæstinensisk stat.
Tostatsløsningen er den eneste vej til varig fred, men i øjeblikket arbejder tiden imod den. Derfor opfordrer de nordiske FN-forbund indtrængende alle de nordiske regeringer til straks og nu i fællesskab at anerkende Palæstina som stat.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.