Folkering om Christiansborg
Besættelsestiden ligger langt tilbage – men der er stadig mange ting, det er værd at huske. Begivenheder der endnu præger vores tid, og som siger noget om, hvem vi er. Måske særligt den 29. august 1943 for 78 år siden: Den dag den danske befolkning skabte en ny politisk virkelighed.
Da Danmark blev besat 9. april 1940, kom det som et chok for mange. Men ingen kunne være i tvivl om, at Danmark fortsatte den politiske linje, der havde præget 1930’erne – lønstop, censur, fortsat udlevering af flygtninge til de tyske myndigheder. Nu med en samlingsregering i spidsen, der manede til ro og efterlevelse af de tyske krav. Til gavn for tyskerne, det tunge erhvervsliv, værnemagere og dele af landbruget. Regningen blev betalt af befolkningen med små og store ofre: Rationering, nød, internering og udlevering.
Store strejkebølger under modstandsfolkenes ledelse lammede landet og tvang samarbejdsfolkene fra magten.
Imens fortsatte regeringens støtte til den tyske besættelsesmagt: Den grundlovsstridige internering af kommunisterne, tilslutning til Antikominternpagten, åbenlys støtte til tysk hvervning af tropper. Man indstillede sig på en europæisk nyordning under tysk ledelse. Det officielle Danmark balancerede på en hårfin grænse mellem aksemagt og besat land.
Den uofficielle danske modstand steg støt, drevet af det illegale (presse)arbejde. Sabotagerne tog fart. Det danske politi jagede modstandsfolkene, der blev fængslet, dømt til fængsel, tugthus og død. Imens gjorde krigens gang sit til at gøre regeringens linje mere og mere uholdbar. Men det blev det danske folk, der til sidst sagde fra: Store strejkebølger under modstandsfolkenes ledelse lammede landet og tvang samarbejdsfolkene fra magten. De blev lige hængende længe nok til at sikre sig ministerpension.
Danmarks befolkning meldte sig af egen kraft i de allieredes rækker den 29. august 1943. Dagen er en stolt dag for det danske folkestyre. En dag der understreger, at taburetterne er til låns, og at politikerne – selv bag Christiansborgs tykke mure – kan stilles til ansvar.
At det kom så vidt, at samarbejdsfolkene blev sat stolen for døren, skyldtes netop den modstandsbevægelse, man så ivrigt jagede, herunder ikke mindst kommunisterne. Til trods for at de allerede den 22. juni 1941 var jaget vildt, udgjorde de en vigtig del af den modstand, der til sidst tvang Danmark ind på det rette spor. Af den grund vil det også være passende, at det officielle Danmark anerkender, at det var en forkert politik, samarbejdsfolkene førte, og giver kommunisterne en undskyldning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
