Læserbrev
Kommunistisk Parti er imod en fortløbende forhøjelse af pensionsalderen og imod differentieret pensionsalder. I stedet skal alle kunne gå på pension, når de fylder 65 år, og folkepensionens grundbeløb skal hæves markant til et niveau, man reelt kan leve af.
Spørgsmålet om pensionsalder og en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet fylder igen den politiske dagsorden. I 2025 forventes et flertal af folketingspolitikere at stemme for endnu en forhøjelse af pensionsalderen til 70 år med virkning fra 2040 – en automatik, der ligger som konsekvens af det såkaldte velfærdsforlig fra 2006 og tilbagetrækningsreformen i 2011.
I virkeligheden handler pensionsdebatten ikke bare om selve alderen for tilbagetrækning. Den handler også om et forsvar for selve folkepensionen – den første universelle velfærdsydelse i Danmark.
65 år var folkepensionsalderen, da velfærdsforliget blev indgået, og 65 år ligger tæt på den faktiske tilbagetrækningsalder, der i 2022 var 65,3 år i gennemsnit for mænd og 64,5 år i gennemsnit for kvinder.
Den stigende gennemsnitlige levealder, som er argumentet for, at vi skal arbejde længere, er netop gennemsnitlig og dækker over stor ulighed i alderdommen. Siden 1980’erne er forskellen i levealder for den fjerdedel af mænd med højest indkomst og den fjerdedel af mænd med lavest indkomst steget fra fem til 10 år. Dertil kommer, at de dårligst stillede pensionister har færre gode seniorår end de rigeste pensionister.
Næsten fire ud af fem lønmodtagere under 50 år er bekymrede for, om de kan holde frem til pensionsalderen. Alt for mange passer i dag deres arbejde med smertestillende medicin som en daglig følgesvend. Stress er på det nærmeste en folkesygdom. Selvom pensionsalderen bliver sat ned, vil der stadig være grupper af lønmodtagere, der har brug for at kunne foretage en værdig tilbagetrækning inden pensionsalderen. Her er hverken seniorpensionen eller retten til tidlig pension – Arne Pension – tilstrækkelige. Det skal være muligt at gå på førtidspension, når man er nedslidt, vel at mærke med en ydelse, man reelt kan leve af.
I virkeligheden handler pensionsdebatten ikke bare om selve alderen for tilbagetrækning. Den handler også om et forsvar for selve folkepensionen – den første universelle velfærdsydelse i Danmark. Grundbeløbet blev udhulet stort set fra start, og helt galt gik det, efter at arbejdsmarkedspensionerne for alvor slog igennem i overenskomsterne i 1990’erne. Siden har der stort set ikke været politisk fokus på folkepensionen.
Arbejdsmarkedspensionerne har resulteret i øget ulighed i alderdommen, blandt andet fordi lønforskelle og varierende tilknytning til arbejdsmarkedet føres videre til pensionisttilværelsen. Der er skabt et A- og et B-hold, hvor mange af dem, der kun har folkepensionen, har utroligt lidt at gøre godt med. I dag dækker grundydelsen og pensionstillægget kun en brøkdel af de udgifter, man har.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
