Der er det interessante, at hvor de borgerlige taler meget om reformer (forringelser af velfærd, socialt sikkerhedsnet og sundhedsydelser), så var det S og SF med Enhedslisten parlamentarisk grundlag, der gemmenførte den meget yderliggående rabiate liberalistisk økonomisk politik i 2011-15.
Nogle i Enhedslisten vil nu være fuldt og holden tilhængere af EU ligesom SF. De vil ændre et EU, der er et kapitalistisk projekt, hvor magten er centralistisk samt har meget lidt med demokrati at gøre. Spørgsmålet er snarere, om det er dem, der ændres med hensyn til deres politisk bias.
Først var det S, der ville reformere kapitalismen, og senere blev det SF, og i dag lyder de ikke ikke kun som Konservative og Venstre, men handler politisk som dem – og det forekommer, at nu er turen kommet til Enhedslisten.
De reformer, EU har budt på, og som blev gennemført af de nævnte partier, har øget uligheden, væsentlig forringet velfærden og har skåret det sociale sikkerhedsnet ned på minimalt niveau for ikke at glemme et sundhedssystem, som er blevet udsultet i mange år.
Den økonomisk politik er traktatfæstet og er baserede på den mest yderliggående liberalistiske politik, som ikke alene er langt fra en socialistisk, men som også Enhedslisten fremover ville være nødt til at føre …
De borgerlige har haft det i munden, hvorimod de socialdemokratiske regeringer med blandt andet SF og Enhedslistens parlamentariske grundlag gennemførte det i 1993-98 og 2011-15.
I 2011, hvor der skete massive forringelser, var det blandt andet på grund af henstilling fra EU-kommissionen.
De to af partier har bekræftet Karl Marx’ påstand om, at den, der ville reformere kapitalismen, ender med at tænke som kapitalist, og Enhedslisten er i gang med en yderligere bekræftelse herpå.
Det er ikke noget nyt, at der har været et ønske hos nogle politikere, at Danmark opgav sin selvstændighed og blev en del af et stort rige under Tysklands ledelse.
Og dette ønske deles også i dag ikke som dengang kun af samarbejdsregeringen i 1940-1943, men også af SF og nu også af nogle i Enhedslisten, således at al politik lige fra velfærd til militær hovedsagelig bliver bestemt af Tyskland og Frankrig.
Ingen indflydelse
Tyskland vil opruste med 100 milliarder kroner, og EU lægger ikke skjul på, at EU ville bruge økonomiske ressourcer og militære midler til at styre for eksempel lande, hvis styreformer ikke falder ind i deres smag.
For Danmark har det medført, at befolkningen er blevet underlagt lovgivning fra EU, hvor der både har været flertal i befolkning og Folketinget imod for eksempel forælderorlovloven og mindstelønnen.
En del af de vælgere, der har stemt på Enhedslisten, har mærket på egen krop den yderste liberalistiske økonomiske politik – og det ser ud til, at det er en slags naturorden, at uligheden er vokset hvert år, siden Danmark blev medlem af EU.
Det er ligeledes et faktum, at mennesker ikke har indflydelse på de retsregler, der regulerer deres levevilkår.
Den økonomiske liberalistiske politik ligger noget bort fra det, som blandt andre SF og Enhedslisten har påstået at være deres økonomisk ideologiske grundlag, ligesom påstanden om, at demokratiet skulle komme fra befolkningen, må man sandelig sige har lidt skibbrud.
Hvordan Enhedslisten vil udvikle socialisme og demokrati i EU er noget af en gåde, når EU har trukket alt i modsat retning – og fortsat ville gøre det, og som ligger i traktatsgrundlaget.
Parallel til 1941
Regeringen vil helt ind det i EU’s hjerte, (det er svært at få øje på et), og det kan man forstå, at nogle i Enhedslisten også vil. Derfor har man måske været lidt for hård ved Det Radikale Venstres udenrigsminister Erik Scavenius i 1941, som i en erklæring i til Adolf Hitler skrev følgende:
“Ved de store tyske sejre, der har slået verden med med forbavselse og beundring, er en ny tid oprundet i Europa, der vil medføre en nyordning i politiske og økonomiske henseender under Tysklands førerskab. Det vil være Danmark opgave at finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland.”
Påstanden fra blandt andre Pelle Dragsted om at ændre EU indefra kan være svær at få til at harmonere med EU’s målsætning om et forenet Europa (for særlige udvalgte europæiske lande).
Det vil sige, at Enhedslisten vil blive en del af en føderation, der har de samme drømme ligesom USA, Kina og Rusland om at være supermagt. Det har ikke ret meget med solidaritet med de andre land og befolkninger på denne jord at gøre.
Hvis man ønsker et mere socialistisk samfund baseret på reel lighed, demokrati og fredelig sameksistens med alverdens lande, så er det åbenbart ikke de pågældende i Enhedslisten, man skal sætte sin lid til.
Den økonomisk politik er traktatfæstet og er baserede på den mest yderliggående liberalistiske politik, som ikke alene er langt fra en socialistisk, men som også Enhedslisten fremover ville være nødt til at føre – og det betyder reelt set, at al snakken om socialisme fra Enhedslisten kun kan opfattes som skrømt. Og måske er det derfor, SF har taget navneforandring.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.