Læserbrev
DET VILLE VÆRE DEJLIGT
HVAD JURAEKSPERTER SIGER OM ENHEDSLISTENS — 5 SVAR ????
OG HVAD FORSVARS ADVOKATER — MENER OM DE 5 SVAR ????
SÅ MAN SOM BORGER — FÅR MERE VIDEN OM DISSE 5 SVAR.
Log ind for at svareI en artikel bragt på Arbejderen.dk den 11. oktober 2024 med titlen “Justitsministeren strammer grebet: Skærper straffe og indfører censur uden dommerkendelse mod Gaza-solidaritet” bringes flere analyser af nogle lovforslag, der er sendt i høring.
Men analyserne er desværre forkerte og kan bidrage til at skræmme folk fra at gå på gaden for at demonstrere for palæstinensernes rettigheder, hvilket vil være meget skadeligt for den internationale solidaritetskamp.
Lovforslagene udspringer af “Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme”.
En aftale der i sin formulering efterlader megen rum for kritik af sin ensidige formuleringer, men når man kigger på de konkrete initiativer foreslået – særligt på området for hadforbrydelser – så er der ikke tale om en ensidig beskyttelse, men derimod forslag til lovændringer, som vi i Enhedslisten har kæmpet for i mange år, og som også Institut for Menneskerettigheder har foreslået. Initiativer mod hadforbrydelser der vil sikre en øget beskyttelse af alle minoriteter, uanset om man er jøde, muslim, transperson eller lever med et handicap.
I det følgende vil jeg gennemgå fem af de misforståelser, artiklen berører, og forhåbentlig vil det være tydeligt, hvorfor også overskriften på debatindlægget i sig selv er fejlbehæftet og decideret misvisende.
Påstand 1:
“I indledningen til lovudkastet lægger Justitsministeriet heller ikke skjul på, at det er Gaza-solidaritetsbevægelsen, der er i lovudkastets sigtekorn.”
Det er ikke korrekt, at man ønsker at kriminalisere Gaza-solidaritetsbevægelsen.
Hvis det var sådan, at man pludselig kriminaliserede en hel bevægelse, ville der være mange flere, der ville være oprørte, og en sådan aftale ville Enhedslisten aldrig indgå.
Der er intet, som var forbudt i går, som med det nye lovforslag bliver forbudt i morgen. Det her vedrører udelukkende hadforbrydelser.
Og derfor kan man stadig gå på gaden og bruge sin ytringsfrihed, for der skal rigtig meget til, at et politisk budskab i en demonstration bliver til en hadforbrydelse. Bare tænk på, hvad Rasmus Paludan kan stå og råbe, når han “demonstrerer”. Der er intet nyt, der forbydes.
Påstand 2:
“Det kan eksempelvis være en demonstration imod Israels krig imod Gaza, hvor der vil være slagord som ‘From the river to the sea, Palestine will be free’.”
I Danmark er det ikke politiet, der bestemmer, hvornår noget er en hadforbrydelse, men domstolene. Hvis politiet indfører en skærpet strafzone, hvor hadforbrydelser vil få en højere straf, er det i hvert enkelt tilfælde op til domstolene at vurdere, hvorvidt der overhovedet var grundlag for at indføre den skærpede strafzone, og derefter om gerningsindholdet kan karakteriseres som en hadforbrydelse.
Der er ingen, der er blevet sigtet for at råbe “from the river to the sea” før, og da reglerne for vurdering af, hvornår noget er en hadforbrydelse, ikke ændres, vil det heller ikke være forbudt fremadrettet.
Påstand 3:
“Og ‘den nye antisemitisme’ bliver i aftalen, der ligger til grund for lovstramningerne, defineret som antisemitisme, der “genereres ud fra en foragt for staten Israel”.
Der er ingen ny definition af antisemitisme med lovforslagene. I Danmark anvendes IHRA’s definition, og hvad man synes om den er individuelt, men der er ikke lagt op til en ændring af denne definition.
Enhedslisten fik i forhandlingerne om den oprindelige handleplan i 2021 fjernet eksempel-listen. Der er helt afgørende for at antisemitisme og kritik af staten Israel ikke blandes sammen.
Det eneste sted i aftalen, hvor der nævnes “ny definition”, er, hvor der sættes penge af til forskning i antisemitisme, der udspringer af en foragt for staten Israel.
Det svarer til at undersøge had mod muslimer, der udspringer af foragt for staten Iran. Det ændrer ikke på definitionen af, hvad selve hadet er.
Påstand 4:
“Hvad nu hvis politiet vurderer, at den planlagte demonstration indeholder en urimelig foragt for Israel?”
Det er ikke – og bliver ikke – forbudt at udtrykke foragt for en anden stat. Hadforbrydelser kan aldrig relatere sig til stater.
Det handler alene om personer og befolkningsgrupper. Og man har fuld ytringsfrihed til at kritisere alle lande i verden. Det er vores grundlovs- og menneskerettighedskonventionssikrede ret, og det er slet ikke noget, danske politikere kan forbyde.
Påstand 5:
“Fremover skal Rigspolitiet – uden dommerkendelse – kunne pålægge enhver udbyder at fjerne såkaldt “terrorrelateret” indhold på deres sider”.
“Det er allerede i dag muligt for Rigspolitiet at fjerne såkaldt “terrorrelateret indhold” på internettet. Men det kræver en dommerkendelse.”
Dette er allerede gældende i dag og følger EU’s TCO-forordning, som er suppleret af den danske TCO-lov.
Det eneste nye, der indføres, er, at man fjerner en frist på 60 minutter, som i praksis ikke kan overholdes alligevel.
Men at sagen skal forelægges for domstolene hurtigst muligt gælder stadig med det nye lovforslag.
Det er ikke korrekt at sige, at det kræver en dommerkendelse i dag, som modsætning til, hvad der gælder fremadrettet. Både i fortiden og i fremtiden skal det forelægges domstolene. TCO-forordningen har haft virkning i Danmark i flere år, men vi har aldrig benyttet muligheden for at fjerne indhold jævnfør forordningen.
Læs også
Indland
Justitsministeren strammer grebet
Skærper straffe og indfører censur uden dommerkendelse mod Gaza-solidaritet
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
