Dom fra Arbejdsretten
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Hensigten med dette indlæg er at reflektere over nærtståendes dødsfald og den måde, hvorpå de pårørende og den afdøde foregår. Jeg har undret mig og håber, politikere og beslutningstagere inden for sundhedssektoren ud fra dette indlæg vil tænke over, hvordan vores læger og lægevagten fungerer, og træffe fremtidige beslutninger ud fra denne refleksion.
Inden for de sidste to år har jeg mistet nær familie. Det var på grund af langtidssygdom og forventet, men selvfølgelig medførte det tab og sorg for de pårørende. De to familiemedlemmer valgte at tilbringe deres sidste tid hjemme hos sig selv sammen med deres kære, hvilket er fuldt forståeligt.
Det undrer mig dog, at dødsfaldene blev en sag mellem egen læge og lægevagten. Det sidste familiemedlem døde cirka klokken 12. Der skal gå seks til otte timer efter dødens indtræden, før lægen må underskrive dødsattesten. Men da familien efter klokken 18 ringer til deres egen læge, er der lukket. Familien ringer herefter til lægevagten for at orientere om dødsfaldet og få en læge til at underskrive dødsattesten, hvilket er en forudsætning for, at afdøde kan køres til et kapel eller lignende.
Jeg undrer mig.
Som jeg forstod på familien, der talte med lægevagten, fik de besked om, at lægevagten ikke har mandskab til at komme ud og skrive dødsattester. De skulle kontakte egen læge. Familien forklarede, at lægen havde lukket, og fik at vide, at så måtte de vente til næste dag og kontakte lægen. De pårørende forventede, at lægevagten kom og skrev attesten, så afdøde kunne blive kørt til et kapel. Desværre blev dette afvist, så midt i sorgen måtte familien tænke over, hvordan de skulle forholde sig til det afsjælede legeme.
Familien var i sorg og krise over deres tab, men fik ingen hjælp fra sundhedsvæsenet. Midt i sorgen måtte de tænke over, hvordan de skulle behandle liget, så det blev bedst muligt opbevaret i ventetiden. De behandlede deres kære med fuld respekt ved for eksempel at lægge den afdøde i et værelse med åbne vinduer og køle liget ned med is for at undgå, at temperaturen i huset fremkaldte lugten af død.
Det værste for familien var, at sundhedssystemet ikke ville handle, før der var gået seks-otte timer. Det er et proceduremæssigt spørgsmål, og jeg er ikke overbevist om, at den er absolut. Procedurer er skabt af mennesker, og jeg tænker, at politikerne og den overordnede ledelse bør reflektere over, hvilken situation de pårørende bliver sat i.
Jeg håber, at der kan findes en løsning, så for eksempel lægevagten vil udskrive dødsattester, så den afdøde kan blive kørt til et kapel.
Det vil være en kæmpe hjælp for de nærmeste, ikke mindst hvis den sidste tid skal bruges på at sige farvel på en menneskevenlig måde.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
