Digt-kommentar
Vi evner ikke at løse samfundets største problem. Konsekvensen bliver mangel på rent drikkevand, mad, medicin og husly samt konflikter og krige. Samfundet, som vi kender det, bryder sammen.
De fleste af naturens grænser (de planetære grænser) er for længst overskredne. Vores økosystemer er blevet ustabile. Hver eneste dag vi fortsætter de miljøbelastende aktiviteter, gambler vi med vores eksistensgrundlag.
En katastrofal aftale for vores samfund bliver altså solgt til befolkningen som ambitiøs og historisk.
Målsætninger og tiltag med tidshorisonter i 2025, 2030 eller endnu værre i 2050 er helt utilstrækkelige og viser tydeligt, at man ikke har forstået eller ønsker at forstå videnskaben og den virkelighed, vi står i. Belastningen af økosystemerne skal stoppe nu. Ikke om ti år, ikke om to år, men nu.
Og her står vi så. Den “grønne” trepartsaftale er en realitet. De årelange samtaler om en CO2e-afgift på landbruget er blevet til en “Aftale om et grønt Danmark”.
Med aftalen har samtalen delvist drejet sig væk fra en CO2e-afgift på landbruget og over mod rejsning af skov, udtagning af lavbundsjorde, beskyttet natur, lagring af biokul og … gebyrafløftning af slagterier.
Landbrugets store klimabelastning
Med trepartsaftalen formår man på elegant vis at gå helt uden om elefanten i rummet.
“Alle” ved, hvad der er årsagen til landbrugets store klimabelastning. De mange millioner køer og grise. Løsningen er ligetil: Vi skal simpelthen bare have omlagt hovedparten af den industrielle animalske husdyrproduktion til plantebaseret fødevareproduktion. Men ingen siger det højt, og det bliver ikke adresseret i den nye aftale.
CO2e-udledningen fra landbrugsprocesser har været konstant de sidste 12 år. Og alligevel hører vi til stadighed landbruget og dets lobbyister fortælle os, at “landbruget er godt i gang med at reducere udledningerne”.
Samtidig udgjorde landbrugets CO2e-udledninger medregnet energiforbrug og arealanvendelse (LULUCF) hele 40 procent af Danmarks samlede CO2e-udledninger i 2021.
Landbruget er altså suverænt den instans, som bidrager mest til Danmarks klimabelastning.
Indsatserne i aftalen skønnes at reducere de danske udledninger med 1,8 millioner ton CO2e i 2030 – altså en meget beskeden effekt.
Udvikling af foder, som får køerne til at bøvse mindre, fitnesshalsbånd på dyrene, brug af droner og satellitter, der overflyver marker og leverer GPS-koordinater, samt andre tiltag er nogle af ingredienserne til at reducere CO2e-udledningen.
Alt sammen teknologiske optimeringer af en industriel husdyrproduktion, som dybest set – selv med en toptunet teknisk optimering – altid vil have en stor udledning af drivhusgasser.
CO2e-afgiftsdelen af aftalen består af en CO2e-afgift (medregnet et bundfradrag på 60 procent til alle landmænd) på 120 kroner pr. ton CO₂e i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton i 2035.
Ud over at beløbet er latterligt lavt, tænkes afgiften først implementeret i 2030.
I 2030 … Det er om meget lang tid og ikke et svar på en nødsituation, hvor belastningen af økosystemerne skal stoppe nu.
Præsentation af aftalen for befolkningen
Men hvordan bliver den helt mangelfulde aftale præsenteret for befolkningen? Nedenfor er et lille udpluk:
“…sætter vi en klar grøn retning for fremtidens danske landbrug.” (Økonomiminister Stephanie Lose).
“…tegner vi et helt nyt grønt Danmarkskort.” (Miljøminister Magnus Heunicke).
“…indeholder en ambitiøs CO2e-afgift på dansk landbrug.” (Skatteminister Jeppe Bruus).
“…nyt kapitel i dansk landbrugshistorie.” (Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen).
“…epokegørende for Danmarks klimaindsats og for vores fælles natur.” (Formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard).
“… et historisk kompromis, som udstikker en helt ny retning for arealanvendelsen i Danmark.” (Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding).
“…der stopper årelange politiske kampe om landbruget, fordi der nu er en virkelig ambitiøs og langsigtet plan for udvikling af både klima, miljø, natur og landbrug, som vil forandre danmarkskortet.” (Politisk direktør i Dansk Industri Morten Høyer).
En katastrofal aftale for vores samfund bliver altså solgt til befolkningen som ambitiøs og historisk.
Det er at sammenligne med brugtvognsforhandleren, der sælger en plumrådden bil, som vedkommende lige har givet en frisk omgang hattelak.
Med den meget positive italesættelse af aftalen kan befolkningen “købe” aftalen og beroliget gå tilbage til sin dagligdag i vished om, at lederne har gjort et godt stykke arbejde, fordi det jo “lyder rigtig godt”.
Befolkningen får heller ikke meget hjælp af medierne, som ikke rigtigt for alvor formår at udfordre rammesætningen.
Tilbage står en aftale, hvor chancen for at gennemføre de nødvendige tiltag for landbruget – en udvikling af landbruget ved at erstatte den industrielle animalske husdyrproduktion med plantebaseret fødevareproduktion – er forpasset.
Endnu engang demonstreres det, at politikere, interesseorganisationer og andre dele af samfundets top ikke evner at løse samfundets største problem: At naturens systemer er blevet ustabile og truer med et kollaps af vores samfund.
Det er den smertelige sandhed, som vi må have tydeliggjort for befolkningen. Forhåbentlig vil det føre til en modstand, der ikke kan ignoreres.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
