For få dage siden var det 20 år siden, at USA åbnede Guantánamo-lejren, som siden er blevet synonym med tortur og retsløshed. I en kronik i Arbejderen 11. januar skrev jeg, at i de forløbne tyve år er kritikken af Guantánamo blevet mindre end spag fra skiftende danske regeringer. Men nu er den danske regering tilsyneladende – noget overraskende – indstillet på, at det internationale samfund skal bekæmpe straffrihed for grove menneskerettighedskrænkelser.
For få uger siden skrev udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sammen med Rasmus Grue Christensen fra Dignity et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende og Politiken, som er gengivet på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvori det hedder:
“I de seneste femten år er der hvert år blevet mindre demokrati og mere autoritær undertrykkelse rundt om i verden. Vilkårlige anholdelser og fængslinger finder systematisk sted i flere dele af verden – og de ledsages ofte af tortur eller anden umenneskelig behandling. Alt for mange af disse grove menneskerettighedskrænkelser dokumenteres eller efterforskes aldrig.”
Når repressive stater afviser at efterforske og retsforfølge forbrydelser på eget territorium, må det internationale samfund træde til.
Jeppe Kofod, udenrigsminister, og Rasmus Grue Christensen, Dignity
Indlægget fortsatte: “Denne straffrihed er ødelæggende for både ofrene, retsstaten og folkestyret. Krænkelserne gemmes ofte væk, med henvisning til at det er ’interne anliggender’, som det internationale samfund ikke skal blande sig i… Når repressive stater afviser at efterforske og retsforfølge forbrydelser på eget territorium, må det internationale samfund træde til. Det er en vigtig forudsætning for at kunne bekæmpe straffrihed i fraværet af effektive retsstater.”
Ordene er en rammende beskrivelse af netop Guantánamo. FN’s konvention mod tortur, som Danmark for fyrre år siden var fødselshjælper for, pålægger de lande, der har ratificeret konventionen – heriblandt USA – at retsforfølge tortur.
Da USA har afvist at få dokumenteret og efterforsket menneskerettighedskrænkelserne på Guantánamo, må man håbe, at udenrigsminister Jeppe Kofod og Danmark – som en del af det internationale samfund – vil leve op til sin opfordring om at bekæmpe straffrihed for tortur og vilkårlige fængslinger.
Torsdag 12. januar idømte en tysk domstol den tidligere syriske efterretningsofficer og oberst Anwar Raslan fængsel på livstid for forbrydelser mod menneskeheden herunder drabet på 27 personer og ansvarlig for tortur af mindst 4.000 mennesker i det berygtede fængsel Al-Khatib i den syriske hovedstad Damaskus, hvor modstandere af præsident Bashar al-Assads regime blev tilbageholdt, da den syriske borgerkrig brød ud i 2011. Derudover er Anwar Raslan også dømt ansvarlig for farlig legemsbeskadigelse i 25 sager, særlig grov voldtægt og seksuelle overgreb. Dommen ved retten i Koblenz er historisk og markerer et gennembrud i international retsforfølgning af tortur.
Danmark bør tilsvarende yde sit bidrag til lukning af Guantánamo, hjælpe torturofrene og sikre retsforfølgning af de ansvarlige for torturen på Guantánamo. Det vil være et flot bidrag til, at vi ikke længere skal opleve endnu en årsdag for den historiske skamplet, som Guantánamo er.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.