1990’erne var en meget mørk tid for de socialistiske kræfter og den internationale kommunistiske bevægelse. Socialismen blev knust i det tidligere Sovjetunionen, et land som mange faktisk så op til som en model og tilbad som en ‘perfekt socialistisk stat’ og bastion for det internationale proletariat. Socialistiske lande i Østeuropa forsvandt, ligesom Folkerepublikken Mongoliet. Reaktionære og imperialister pralede af, at de havde vundet en stor sejr, endda hævdede de, at det var “historiens afslutning”. Mange var desillusionerede, nedslåede og forvirrede.
Det er en illusion at forvente, at reformer under kapitalismen vil være til gavn for det arbejdende folk.
Men i Fjernøsten kollapsede ét socialistisk land ikke: Folkets Korea ledet af præsident Kim Il Sung og formand Kim Jong Il. Midt i tågen af desillusion og forvirring hævede formand Kim Jong Il den røde fane for socialismen højt og erklærede: “Forvent ingen forandringer fra mig.” I disse dage var der et vitalt behov for at genbekræfte socialismens videnskabelige natur, som blev beskyldt som aldrig før af imperialister og antikommunister. Gamle former for antikommunisme blev suppleret med nye former, der råbte om socialismens “fiasko” og den påståede “ukorrekte natur” af socialismen. I sit værk Socialisme er en videnskab besvarer kammerat Kim Jong Il sådanne bagvaskelser. Han påpeger:
“Socialismens sammenbrud i forskellige lande betyder ikke socialismens fiasko som videnskab, men opportunismens fallit, som har korrumperet socialismen. Selvom socialismen midlertidigt oplever et hjerteskærende tilbageslag på grund af opportunisme, vil den uden tvivl blive genoplivet og opnå endelig sejr for sin videnskabelige nøjagtighed og sandhed.”
Denne analyse viser bemærkelsesværdig klarhed og forståelse. Det var ikke socialismen, der kollapsede, men derimod revisionismen og opportunismen. Det, der eksisterede i Sovjetunionen og andre socialistiske lande, var faktisk revisionistisk socialisme – en korrumperet socialisme. Kammerat Kim Jong Il demonstrerer, at socialismen er videnskabelig, på trods af de hjerteskærende tilbageslag, der skete i de dage. Han var sandsynligvis den eneste leder af et socialistisk land, der gjorde det.
Da jeg læste værket for første gang i november 1994, oplevede jeg det som en virkelig intellektuel opmuntring og et ideologisk nybrud.
Som en kniv, der skærer gennem blødt smør, nedbryder kammerat Kim Jong Il revisionistiske og reformistiske argumenter om klassesamarbejde ved at sige:
“Udbytterklassen og deres håndlangere fremsatte ‘teorien om klassesamarbejde’ og forsøgte at blokere de udbyttede arbejdermassers kamp mod udbytning og undertrykkelse. Inden for den kommunistiske bevægelse krævede reformister og revisionister ‘klassesamarbejde’ og gjorde alvorlig skade på den revolutionære bevægelse. I dag kræver socialismens forrædere også en tilbagevenden til kapitalismen, idet de nærer illusioner om kapitalismen og forventer ‘hjælp’ og ‘samarbejde’ fra imperialisterne. Historien viser, at det at forvente ‘goodwill’ eller ‘klassesamarbejde’ fra udbytterklassen er at underminere revolutionen.”
Ideen om klassesamarbejde er dybt indlejret i arbejderbevægelserne i de europæiske lande og har endda fundet vej ind i den kommunistiske bevægelse. Der var nogle, der ønskede, at folkets Korea skulle ‘åbne sig for imperialistisk hjælp’ og blive afhængig af vestlig imperialisme, men Den Demokratiske Folkerepublik Korea så igennem dette og afviste.
I dag, under den respekterede marskal Kim Jong Un, har Den Demokratiske Folkerepublik Korea ingen illusioner om imperialismen eller de sydkoreanske marionetter, så den afviser ‘hjælp’ fra dem.
Også i Socialisme er en videnskab påpeger kammerat Kim Jong Il, at der aldrig kan være reform under kapitalismen, idet han siger:
“Den farce af ‘reform’, der er iscenesat af det herskende bourgeoisi, har i bund og grund til formål at frigøre dem selv fra kapitalismens krise. Social transformation på progressiv forstand kan kun udføres af de oplyste og forenede folkemasser. Da alt i samfundet er skabt af masserne, må de naturligvis være herskerne af alt. Kun i et socialistisk samfund, hvor statsmagten og produktionsmidlerne tilhører folket, kan masserne være de reelle herskere af alt i samfundet.”
Dette er fuldkommen sandt; der er ingen måde, hvorpå der kan ske forandring til fordel for det arbejdende folk under kapitalismen. Det er i sandhed en farce. Det er en illusion at forvente, at reformer under kapitalismen vil være til gavn for det arbejdende folk. Derfor er Socialisme er en videnskab et militant anti-revisionistisk og anti-reformistisk værk af dimensioner.
Endelig forklarer kammerat Kim Jong Il, at fordi socialismen i folkets Korea er baseret på Juche-ideen, er den stærk og holdbar. (Juche eller 주체 er et koreansk filosofisk begreb, der på dansk kan oversættes til “subjekt”, Juche-ideen er en vigtig del af den koreanske marxistiske tradition. Red.) Han påpeger:
“Sandheden og fordelene ved socialismen demonstreres i folkets støtte til og tillid til den. Nu, hvor vores socialisme er baseret på den Juche-orienterede opfattelse af og holdning til folkemasserne, er den blevet den mest fremgangsrige og stærkeste socialisme og nyder folkets absolutte opbakning og tillid.”
Dermed er socialismen i folkets Korea forskellig fra den i andre lande. Det er en socialisme centreret omkring masserne og baseret på velvillig politik. Som kammerat Kim Jong Il konkluderer:
“Vores parti vil altid og fuldt ud føre en ægte politik for folket – en velvillig politik, der betragter de folkelige masser, de reelle herskere af alt i samfundet, som højeste væsener og skænker dem evig kærlighed og tillid. Vores parti og folk står over for den tunge, men ærefulde opgave at videreføre og fuldføre den socialistiske kamp for Juche gennem generationer, som blev indledt og ledet af den store leder kammerat Kim Il Sung. På samme måde som vores parti altid har vundet sejre i fortiden ved at tro på og stole på folket, sådan vil vores parti også i fremtiden fuldføre den socialistiske kamp for Juche ved at tro på og stole på dem. Menneskecentreret socialisme, socialisme centreret om de folkelige masser, er absolut videnskabelig og den mest fremgangsrige og stærkeste socialisme. På grund af dens videnskabelige nøjagtighed og sandhed er socialismen sikker på at sejre.”
Dette opsummerer meget godt overlegenheden af Juche-baseret, folkecentreret socialisme.
Værket Socialisme er en videnskab er et meget væsentligt værk. Selv om det blev udgivet for 30 år siden, er dets klare budskab stadig relevant – faktisk meget relevant i dag. Jeg opfordrer til et grundigt studie af dette værk.
Dermot Hudson er født i London, Storbritannien, men voksede op i Winchester.
Han har studeret historie på University of Winchester og har en kandidatgrad på University of Greenwich. Han har besøgt Den Demokratiske Folkerepublik Korea 18 gange og er formand for Korean Friendship Association of the UK samt grundlægger af British Group for the Study of the Juche Idea. I 2016 blev Dermot Hudson tildelt en doktorgrad i politisk videnskab af den Koreanske Samfundsvidenskabelige Forening.
Teksten er først udgivet i Anglo-Peoples Korea/Songun. Den er oversat fra engelsk med tilladelse fra Dermot Hudson.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.