Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholms forsøg på at nuancere debatten omkring en mulig russisk invasion af Ukraine har været genstand for megen debat i den seneste tid. En af dem, der har givet sit besyv med, er Søren Pind, der mener, at Enhedslisten tilsidesætter ukrainernes ret til selvbestemmelse i denne sag.
Om sandheden af dette udsagn kan man jo mene, hvad man vil, men det klinger hult, når det kommer fra præsidenten for Det Danske Ronald Reagan Selskab (ja, sådan ét findes faktisk).
Pind er erklæret fan af den tidligere amerikanske præsident, og det er måske også på denne baggrund, at man skal forstå hans fortolkning af “folkenes selvbestemmelsesret”. Med Reagan som præsident blev der ikke taget mange hensyn til, hvad USA’s latinamerikanske naboer mente eller ønskede i 1980’erne.
Hvis man i sandhed går ind for folkenes ret til selvbestemmelse, så bør man fordømme USA’s utallige indblandinger i lande hele verden over.
I Guatemala støttede USA åbenlyst diktatoren Efraín Ríos Montt og hans målrettede udryddelse af indianske landsbyer og samfund. Alene i perioden 1982-83 blev op i mod 75.000 guatemalanere, hovedsageligt fattige bønder, dræbt og et ukendt antal tortureret og fordrevet fra deres hjem.
Ríos Montt, som Reagan personligt beundrede, blev senere dømt for folkedrab.
Også i El Salvador foregik nogle af de mest hårrejsende forbrydelser i Latinamerikas moderne historie med Reagans billigelse. Eksempelvis under massakren i landsbyen El Mozote i 1981, hvor børn blev voldtaget, gravide kvinder slagtet og babyer spiddet på bajonetter.
Alle disse uhyrligheder blev begået af en salvadoransk eliteenhed oprettet, trænet og finansieret af USA. Konservative estimater vurderer antallet af ofre for massakren til at være omkring 800.
Mon Pind mener, at Reagan respekterede latinamerikanernes ret til selvbestemmelse i disse tilfælde?
Dette skal ikke ses som et angreb på Søren Pind, men snarere som en påmindelse om at hvis man i sandhed går ind for folkenes ret til selvbestemmelse, så bør man fordømme USA’s utallige indblandinger i lande hele verden over, både fortidige og nutidige, og så kan man naturligvis heller ikke idolisere en mand, der aktivt har støttet disse brutale overgreb mod uskyldige civile. Uanset om dette er gjort i “demokratiets” navn eller ej.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.