Imod ny lov
Dette er et debatindlæg, modtaget den 22. maj 2025. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
I en tid, hvor terror, spionage og cybertrusler dominerer nyhedsbilledet, er det let at forsvare tiltag, der lover at holde os sikre. Men hvad når prisen for denne sikkerhed er vores frihed? Regeringens nylige lovforslag om at give Politiets Efterretningstjeneste (PET) adgang til at analysere enorme mængder af digitale data har udløst en intens debat – ikke bare om effektiviteten, men om, hvorvidt vi er ved at glide ind i et masseovervågningssamfund.
Regeringen har før brugt nationale kriser til at skubbe kontroversielle beslutninger igennem.
Argumentet for lovforslaget er velkendt: PET skal kunne analysere store mængder digitale data for at afsløre terrorplaner eller spionage, før det er for sent. Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard er formålet med lovforslaget at give Politiets efterretningstjeneste, PET, bedre mulighed for at analysere store digitale datasæt for at kunne opsnappe terrorangreb, sabotage eller spionage, før det finder sted.
Ministerens argument er, at PET kan passe bedre på os alle sammen ved at kunne spotte mønstre og mistænkelig adfærd og dermed potentielt kunne afværge terrorangreb.
Men historien viser, at sådanne beføjelser sjældent forbliver begrænset til deres oprindelige formål.
- Efter terrorangrebet i New York 11. september 2001 tillod USA PATRIOT Act – masseovervågning af borgernes kommunikation – hvilket senere blev afsløret af Edward Snowden at være blevet misbrugt til at overvåge millioner af uskyldige borgere.
- I Storbritannien har den omstridte Investigatory Powers Act (“Snooper’s Charter”) givet myndighederne adgang til enhver borgers internethistorik uden retskendelse.
- I Danmark har FE allerede været i søgelyset for ulovlig logning af danskernes telefonopkald.
Hvorfor skulle PET’s nye beføjelser ikke følge samme spor?
Regeringen har før brugt nationale kriser til at skubbe kontroversielle beslutninger igennem:
- Under coronapandemien accepterede vi begrænsninger af vores frihedsrettigheder med argumentet om folkesundheden. Grundet den frygt som de folkevalgte, myndighederne og medierne skabte i befolkningen, var vi alle villige til, at vores frihedsrettigheder blev begrænset.
- Med krigen i Ukraine har vi været vidne til, at de folkevalgte og medierne har skabt en trussel fra Rusland og Putin og dermed skabt frygt i befolkningen, der har udmøntet sig i, at befolkningen stemte for at fjerne forsvarsforbeholdet og uden store protester godkendte, at store bededag blev fjernet, og accepteret, at de folkevalgte bruger mange milliarder på militæroprustning.
Nu er det terrorfrygten, der skal få os til at acceptere øget overvågning. Men hvor går grænsen? Skal vi ofre yderligere privatliv for “sikkerhed”?
Regeringen har udsat lovbehandlingen – for nu. Men uden bred modstand vil PET få grønt lys til masseovervågning. Derfor bør vi:
- Kræve gennemsigtighed: Hvad skal PET bruge dataene til? Hvem kontrollerer dem?
- Insistere på domstolskontrol: Ingen overvågning uden konkret mistanke og dommerkendelse.
- Stille kritiske spørgsmål: Hvorfor skal PET have adgang til almindelige danskeres data, når det reelle trusselsbillede ofte handler om enkeltpersoner? Hvorfor skal vi stole på, at disse beføjelser ikke senere udvides – som vi har set i andre lande?
En velkendt modreaktion mod overvågningskritik er: “Hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte.” Men denne tankegang underminerer selve idéen om privatliv. Demokratiets kerne er, at staten ikke skal vide alt om borgerne – omvendt skal borgerne have indsigt i alt, hvad der bliver foretaget.
Et frit samfund kræver tillid mellem borgere og stat. Når den tillid undermineres ved skjult masseovervågning, risikerer vi en langsom erosion af demokratiet.
Spørgsmålet er ikke, om vi skal bekæmpe terror. Spørgsmålet er, hvilket samfund vi vil kæmpe for. Et hvor staten overvåger alt – eller et hvor frihed og rettigheder respekteres, også i krisetider?
Historien viser, at når vi ofrer frihed for “sikkerhed”, ender vi ofte med at miste begge dele.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
