Analyse
Dét man komparativt lægger til er modsætningen, eller måske rettere tvetydigheden mellem USA- og EU imperialismen i relation til Gaza – modsat entydigheden i deres fælles anti-russiske tilgang til krigen i Ukraine.
Dette afspejles i en relativt nuanceret offentlig debat i medierne, hvor israelske versus palæstinensiske synspunkter, i modsætning til russiske synspunkter, præsenteres, publiceres og debatteres.
– Dette afspejles igen i en relativ polarisering og selektivitet hos opinionen, hvor fokus og demonstrationer entydigt er rettet mod Palæstina-konflikten, mens selvsamme involverede, i hvert fald for størstedelens vedkommende, forholder sig rungende tavst, eller endda støttende til imperialismens potentielt langt farligere krig mod Rusland i Ukraine.
Der mangler således en tankevækkende og indlysende symmetrisk fredspolitisk konsistens blandt de, der aktivt er modstandere af krig. Men afspejler også det paradoks, at selv aktive krigsmodstandere har svært ved at abstrahere fra mediernes krigsoptrappende anti-russiske propaganda.
Denne manglende sammenhængskraft i krigsmodstanders tankegang giver USA-og EU imperialismen frit slag til – uden modstand fra offentligheden i Europa/Danmark- og det må så primært, i lyset af den manglende partipolitiske modstand på den såkaldte venstrefløj, være den europæiske arbejderklasses opgave ad udtrykke denne modstand – at intensivere krigen i Ukraine, som de er i fuld gang med. Med potentiel mulig udbredelse til selvsamme offentlighed.
