I dag (2. januar) ser jeg, at forperson for BUPL Storkøbenhavn Jon Olufson har et indlæg i Arbejderen, som påpeger, at pædagogers arbejdsmiljø i daginstitutionerne er i laser, fordi de ingen uddannede kolleger har mere. Dette som følge af pædagogflugten.
Det rammer mig som en knytnæve i maven, at fagforeningsforpersonen ikke med et ord presser på for at få hævet de vanvittige normeringer, der gør, vi det meste af dagen maksimalt er to medarbejdere til at tage vare på 13 vuggestuebørn eller 23 børnehavebørn.
Og hvorfor det således er vigtigere at nævne:
– Bedre indeklima og svanemærkning af institutionerne.
– Forberedelsestid.
– Kommunal opgraderet indsats for rekruttering (belønning for at acceptere en rådden normering?)
Jeg kender så mange kolleger, der har forladt sektoren med ordene om, at de dårlige normeringer overruler alle andre udfordringer nu.
Jeg kommer simpelthen i tvivl om, hvorvidt BUPL er vores fagpolitiske magtorgan og talerør – eller vores arbejdsgiveres coach og arbejdskraft.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

