Filmklub
Valgkampen er godt i gang, og Liberal Alliance tordner endnu engang i bedste new public management-stil imod den offentlige sektor med budskabet om, at den skal slankes og effektiviseres, så der kan leveres bedre omsorg for færre penge. I denne omgang topper de så valgkampen med budskaber som #dukangodt, og jeg klarer det. Men det er vejen til mistrivsel, hvis vi alle sammen går og bilder os ind, at vi kan klare alt, hvis du bare spidser albuerne, tror på, at hver mand klarer sit, og at du gerne må gøre grin med andre, hvis det gavner dig selv. Når man bliver sin egen lykkes smed, så hæfter man også selv, hvis det går galt – og har i bund og grund glemt, at man ikke er en skid, hvis man ikke er noget for andre.
Jeg er lige mødt ind på arbejde, da jeg hører en grædende og hulkende drengestemme. Jeg løber ind på stuen, hvor jeg ser, at min kollega er ved at løse en konflikt. Hun peger mod et tilstødende rum med sin finger, mens hun med øjnene får sagt: “Åh, hvor er jeg glad for at se dig”.
Husk at stemme for #etgodtbørneliv til folketingsvalget!
Da jeg kommer ind, ser jeg Jacob ligge på madrassen foran ribben med en ninja turtle-dragt på. Han er hoppet ned, men kan ikke rejse sig op, fordi han ruller rundt på skjoldet i den bløde madras. Ved siden af ham står Alex og tjatter til ham med sin fod og siger: “Kom nu, Jacob – du kan godt”. Lige bagved står Søren og Pernille og griner.
Jeg løber hen og hjælper Jacob op og trøster ham. Jeg vender mig imod Alex og siger med en bestemt stemme: ”Det er en børnehave det her – der skal være plads til alle, og jeg vil ikke have, at du gør grin med Jacob”.
Jeg er pædagog, og jeg anerkender, at børn vokser af at blive støttet i følelsen af #dukangodt, men børn kan ikke alting selv. Derfor arbejder jeg med børnefællesskaber. Jeg arbejder med dannelse ud fra et anerkendende, inkluderende og mangfoldigt menneskesyn.
Jeg formidler sociale spilleregler for, hvordan vi er sammen som mennesker, fordi jeg ved, at det øger den samlede trivsel i børnegruppen hvis alle har det godt. Børn har brug for relationskompetente pædagoger – og tid i form af minimumsnormeringer – så de kan udvikle sig til sunde og velfungerende mennesker, der står ved sig selv og finder mening med et liv i fællesskab med andre. Det er vejen til trivsel.
Liberal Alliance vil afskaffe minimumsnormeringerne, hvis de bliver en del af et regeringsgrundlag efter valget, selvom mistrivselen blandt børn aldrig har været større, end den er nu. Nøglen til at få løst den omfattende trivselskrise starter i de danske daginstitutioner. Der er brug for flere pædagoger og en fortsat indfasning af minimumsnormeringerne. Husk at stemme for #etgodtbørneliv til folketingsvalget!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
