Vores beklædning, som vi ifører os hver morgen, inden vi træder ud af døren og dermed prikker hul på en ny dag, er ikke blot et udtryk for, hvordan vi ønsker at fremstå æstetisk; det er også et politisk valg med en dybere kulturel historie.
Det kan derfor ikke antages, at Præsident Zelenskys nedtonede outfits – ja, næsten hverdagspåklædning har været et fuldkommen arbitrært valg, eller danskere som bærer det palæstinensiske tørklæde, Keffiyeh, har valgt denne beklædningsgenstand uden nærmere omtanke.
Burkina Fasos præsident Ibrahim Traoré har for nylig forbudt den vestlige juridisk retsdragt, herunder den velkendte hvide krøllede paryk, som oftest bæres af en dommer og advokater under en retssag. Denne praksis stammer fra Storbritannien, men har også været en almindelig standard i Frankrig – just dét land, som koloniserede Burkina Faso.
… Burkina Fasos nye præsident følger i fodsporene af landets tidligere revolutionerende leder, Thomas Sankara, og med sine tiltag fører landet i en mere antifransk og afkolonisereret retning.
Afskaffelsen af den udenlandske juridiske påklædning er derfor et markant udtryk for frigørelsen fra vestlige magtstrukturer i landets retssystem og er et fremtrædende skridt imod en afkolonisering af landet. Traoré ønsker at fremme Burkina Fasos nationale identitet ved at indføre forbud mod kolonial påklædning ved domstolene. Med det nye tiltag redefinerer han akkurat landets retssystem, så det afspejler Burkina Fasos kulturelle identitet.
Afvigelsen om at bære europæisk beklædning er ikke et helt nyt fænomen. Kobena Sekyi, en ghanesisk advokat (1892-1956), nægtede nemlig at være iført vestlige klæder. Sekyi blev derfor den første advokat, som deltog i en retssag under det britiske kolonistyre, ‘Gold Coast’, som i dag hedder Ghana, iført traditionel tøj.
Burkina Fasos præsidents ambitioner om at dyrke landets kulturelle arv afspejler derfor Sekyis aspirationer om at fremhæve sin identitet gennem sit tøjvalg. Den ghanesiske advokat var altså en pioner, når det gjaldt modstanden over for Vesten i form af beklædning – en beslutning som drager paralleller til Ibrahim Traorés nutidige tiltag.
Traoré vil derfor erstatte den vestlige påklædning med burkinske og traditionelle beklædningsgenstande, som i højere grad repræsenterer landet samt befolkningen. Dette vil blandt andet være med klæder lavet af det traditionelle håndvævede stof ved navn ‘faso dan fani’, som på lokalsproget, dyula, betyder ‘vævet lændeklæde fra hjemlandet’.
Det traditionelle tekstil er blevet et symbol på landets stolthed og er en af hovedsymbolerne i frigørelsen fra koloniale tider, som har præget landet gennem årtier. Faso dan fani var tilmed også en essentiel faktor for Afrikas Che Guevara, Thomas Sankara, og hans kamp imod neokolonialismen.
Han insisterede nemlig på, at alle offentlige ansatte i Burkina Faso skulle være iført faso dan fani, eftersom at det var et symbol på patriotisme samt national identitet og ære “porter le faso dan fani est un acte économique, culturel et politique de défi à l’impérialisme”, hvilket på dansk oversættes til “at bære faso dan fani er en økonomisk, kulturel og politisk udfordring til imperialismen”.
I samme ånd opfordrede han også landets unge befolkning til at erstatte mærker som Levis eller T-shirts med logoer fra udenlandske universiteter med lokale beklædningsstykker.
Det lader til, at Burkina Fasos nye præsident følger i fodsporene af landets tidligere revolutionerende leder, Thomas Sankara, og med sine tiltag fører landet i en mere antifransk og afkolonisereret retning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
