Læserbrev
Tak for at måtte sige et par ord her på 80-årsdagen for den skændige og grundlovsstridige kommunistlov.
Jeg er blevet bedt om som fagforeningsaktivist at komme med nogle faglige vinkler.
Indledningsvis har jeg dog brug for at sige:
Vi er alle lige for loven – det skal vi altid være i et demokratisk samfund. Kun på den måde kan vi forsvare et aktivt demokrati, som kan tage vare på de svageste.
Tvindloven, rockerloven er eksempler på særlove, hvor Folketinget igen glemmer det kompas, som grundloven skal styres efter. Og vi så det med de såkaldte terrorpakker fra starten af 00’erne.
Da tyskerne i foråret 41 bad om at få arresteret ledende kommunister, gik myndighederne langt længere, end tyskerne bad om. De arresterede flere. Og kommunistlovens ordlyd om at det ikke kun gjaldt medlemmer af kommunistpartiet, men…
“Personer som har givet særlig grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation“.
Når først samfundet og myndighederne bevæger sig ud på tynd is, overtræder den usynlige linje, væk fra de rettigheder, som vi alle bør være omfattet af, så er moralen, anstændigheden, retsfølelsen brudt, og så kan det være svært at stoppe, svært at vende om, svært at finde kompasset.
Det så vi med al tydelighed i 1941.
Har vi lært noget?
Tvindloven, rockerloven er eksempler på særlove, hvor Folketinget igen glemmer det kompas, som grundloven skal styres efter. Og vi så det med de såkaldte terrorpakker fra starten af 00’erne.
Brugen af begreber
Det får mig til at reflektere over det farlige i brugen af begreber. Der var ikke de store folkelige protester over kommunistloven. Kommunistforskrækkelse generelt og Sovjets krig mod Finland gjorde, at befolkningen ikke så, at loven var grundlovsstridig. Billedet af de ”fæle” kommunister overskyggede retssikkerheden.
Vi så det samme i starten af 00’erne med de såkaldte ”terrorpakker” fra 2002 og 2006. Vi var mange, der forsøgte at advare mod konsekvenserne af disse udemokratiske love, men vi havde svært ved at trænge igennem. Angsten for terror blokerede for en fornuftig debat om vores retssikkerhed.
Vores argumenter blev konstant affejet med: “Vil I forsvare terrorisme?”
Vi skal derfor stå op, stå frem, hver gang vi oplever misbrug af begreber, som har det formål at ramme de få – og de små.
Arbejderne
Og så til det jeg egentlig er blevet bedt om at sige lidt om. Arbejderne som blev ramt af kommunistloven, og som bliver ramt, når politikerne laver særlove.
Der er jo ingen tvivl om, at der var masser af fagligt aktive arbejdere, som blev arresteret som resultat af kommunistloven, en del fordi de var medlem af partiet, men også en hel del ”som har givet særlig grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation”.
Det er vi mange, som har fået skyld for – eller er blevet rost for – gennem årene. Det er jo naturligt, at de aktive arbejdere er i centrum.
De er vant til at kæmpe for deres og kollegernes rettigheder, og de er vant til i solidaritetens navn at kæmpe for andre.
Når så der laves særlove, så vil disse aktive kolleger altid risikere at stå i skudlinjen. Det gjorde de i 1941. Det gjorde de under berufsverbot i Tyskland i 1970’erne. Og det sker hver dag for arbejdere over hele verden.
Derfor søgte vores fagforening foretræde for Retsudvalget i 2006, da den anden terrorpakke skulle vedtages. Vi advarede om konsekvenserne for vores fagligt aktive. Især var vi bekymrede for udvidede muligheder for overvågning uden retskendelse.
Vi nævnte to områder, hvor vi kunne være bekymret:
- Hvad nu hvis havnearbejderne strejkede og sad i vores mødelokaler, kunne fagforeningen så overvåges?
- Vores internationale solidaritetsarbejde. Kunne vi så blive overvåget, hvis vores samarbejdspartnere er tæt på en terrorstemplet organisation?
Birthe Rønn Hornbech og venstrefløjen gav os ret, men ingen andre var bekymrede, og loven blev vedtaget. Loven er der endnu – og den vil blive brugt, når det passer myndighederne.
Derfor!
Den danske stat skal selvfølgelig sige undskyld for loven.
Tre gode grunde:
- De efterladte skal have en undskyldning for den måde, deres forfædre blev behandlet på, eller de afsavn, de selv har haft.
- Vi skal som samfund reflektere over kommunistloven – og andre særlove – så vi sikrer os, at det ikke sker igen.
Og endelig – med en let omskrivning af Claus Brylds ord:
- En undskyldning vil samtidig være et løfte om, at noget lignende under ingen omstændigheder må ske igen. Fortid er også fremtid.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
