Kære politikere i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune
I har besluttet, at vi skal finde ud af, hvad en opgave koster. Det synes vi giver god mening, men vi synes, overvågningen har taget overhånd.
Over de sidste mange år er der kommet flere og flere kontrolforanstaltninger. Vi har nutidens stempelur: brik-terminalen, og når vi tager en bil i brug, skal vi registrere det to gange. Først i en app og derefter i det computerprogram, hvor vi på minuttal registrerer de opgaver, man har udført. I bilen er fastmonteret GPS-sender, så de chefer, der har lyst, kan sidde hjemme ved skærmen og holde øje med, hvor vi er hvornår. Når vi bliver kaldt ud en frostklar vinternat for at salte, overvåges vores færden med endnu en GPS, der først slukkes, når vi er kommet hjem til os selv igen. Og så er der selvfølgelig videoovervågning og registrering ved ind- og udkørsel fra vejpladsen.
Var det den her type minutiøs registrering på personniveau, I ville have?
Kontroltræet får hele tiden nye grene og knopskydninger. I øjeblikket eksperimenterer forvaltningen med registrering af, hvor lang tid hver enkelt kollega er om hver enkelt toiletrengøring på de ubemandede toiletter. Vi synes ikke, det giver mening med den petitesseregistrering. Opgaven ændrer sig jo fra dag til dag. Den ene dag kan et offentligt toilet være næsten rent, og vi kan være færdig med rengøringen på ti minutter, men det kan også være, at der har været en fuld teenager forbi og brækket sig ud over det hele, eller en hjemløs der har overnattet, og så tager opgaven meget længere tid.
Vi kan se, at øget overvågning skaber mistillid på en arbejdsplads og fører til et dårligt psykisk arbejdsmiljø, noget vi er meget ramt af i øjeblikket. Når vi taler med eksperter i overvågning, bekræfter de, at overvågning på individniveau rammer arbejdsglæden.
På os virker det som om, fokusset i registreringen er flyttet fra opgaven til enkeltpersonen. Vi kan ikke lade være med at spørge os selv, hvorfor de har brug for så minutiøse data om hver enkelt kollegas arbejde. Samtidig tager registreringen tid fra vores opgave.
I politikere i TMU besluttede i 2020, at serviceniveauerne skulle være politisk bestemte, og at vi derfor skal have styr på, hvad vores opgaver koster. Det synes vi stadig giver god mening, men vi bliver nødt til at spørge:
Var det den her type minutiøs registrering på personniveau, I ville have?
Vi ser frem til et svar, gerne inden kommunalvalget.
Med venlig hilsen
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.