Læserbrev
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Hvad er der egentlig galt med svenske og finske bygningsarbejdere?
Det spørgsmål stiller jeg ikke for sjov – men fordi svaret siger alt om den arbejdsgiverlogik, vi kæmper imod.
I Sverige og Finland går henholdsvis over 10 og næsten 20 procent af bygningsarbejderne uden arbejde. I hele EU er 13 millioner mennesker arbejdsløse.
Det, vi ser i dag, er ikke kun social dumping. Det er organiseret arbejdskriminalitet: Løndumping, hvidvask, trusler og vold.
Alligevel taler danske politikere om at åbne en motorvej for arbejdskraft fra tredjelande – ikke fordi det er nødvendigt, men fordi det er nemmere at udnytte mennesker, som står længere væk fra fællesskabet.
Svenske og finske bygningsarbejdere stiller nemlig krav. De vil have ordnede forhold. Derfor er de ikke interessante for de danske arbejdsgivere, der hellere vil have billig arbejdskraft, end de vil sikre fair løn og sikkerhed på jobbet.
Men den pris, der betales, er blodig høj. Det ved vi alt for godt. I slutningen af november sidste år mistede Constantin, Adrian og Jan livet, da de arbejdede på et biogasanlæg på Fyn. Tre mænd gik på arbejde – og kom aldrig hjem igen. Seks andre blev såret.
Det sker ikke i et vakuum. Udenlandske bygningsarbejdere udgør 17 procent af arbejdsstyrken – men i perioden fra 2016 til 2022 stod de for 40 procent af dødsulykkerne i byggeriet. Det er ikke tilfældigt. Det er konsekvensen af en branche, hvor ordnede forhold er blevet undtagelsen – og udnyttelse reglen.
Det, vi ser i dag, er ikke kun social dumping. Det er organiseret arbejdskriminalitet: Løndumping, hvidvask, trusler og vold.
Vi har set det i Kalundborg, hvor udenlandske arbejdere på Novo-byggeriet blev afkrævet 9.000 kroner i kontanter. Vi har set det i København, hvor en murer fik en økse i ryggen. Vi har set det i dokumentaren om Underdanmark, hvor udlændinge uden arbejdstilladelse blev ansat som malere.
Det er en jungle af underentrepriser, hvor intet ansvar placeres, og alt ansvar kan løbes fra. Det er lovløst territorium – og politikerne ser til.
Det her handler om solidaritet, om værdighed, om sikkerhed og om kampen for et bedre samfund.
For det her er ikke kun et problem for kollegaerne på byggepladserne. Det er et velfærdsproblem. Et retssikkerhedsproblem. Et nationalt sikkerhedsproblem. Når organiseret kriminalitet får adgang til kritisk infrastruktur, så svigter staten sin kerneopgave.
Derfor er det tid til forandring. Og her er tre ting, der skal ske – nu:
Indfør et nationalt ID-kort for alle i byggebranchen – så vi kan sikre kontrol og ansvarlighed!
Stop kæder af underentrepriser – og kræv direkte ansættelser og ansvar!
Hæv straffen for løntyveri og brud på arbejdsmiljøloven – så det ikke længere kan betale sig at spekulere i svindel!
Vi står heldigvis ikke alene i denne kamp. Vi står sammen med kolleger i hele Europa, der også siger: Ingen skal dø af at gå på arbejde! Ingen skal udnyttes! Ingen skal stå alene!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
