Da det jo menes, at unges mistrivsel i de senere år er blevet et større problem end tidligere, virker det mærkeligt, at den almindelige indstilling inden for de videregående uddannelser tilsyneladende er at fastholde og udbygge en praksis, som meget vel kunne være en medvirkende årsag til de unges mistrivsel: Nemlig at lade gennemsnitskarakteren ved studentereksamen være afgørende for, hvilket studium man efterfølgende kan komme ind på. Og dette endog til trods for at denne praksis vel ikke kan være særlig rationel.
Jeg vil foreslå, at alle videregående uddannelser overvejer at udvikle og indføre særskilte optagelsesprøver, som man altid har ret til at indstille sig til uanset sit karaktergennemsnit ved skoleafslutningen.
For hvor meget siger de kompetencer, som gymnasieeleven skal dokumentere ved studentereksamen, egentlig om de kompetencer, han eller hun senere vil få brug for inden for det studium, som vedkommende ønsker at gå videre med?
Man kender jo problemstillingen inden for kunstakademiernes og musikkonservatoriernes uddannelser. Her har man optagelsesprøver, da karaktergennemsnittet ved studentereksamen eller anden afsluttende skoleeksamen, det være sig højt eller lavt, jo ikke bedømmes til at sige noget afgørende om, hvorvidt den optagelsessøgende har billedkunstneriske eller musikalske evner.
Noget lignende – sådan mere eller mindre – kunne vel sagtens gøre sig gældende også i forhold til andre uddannelser og deres indhold.
Man må derfor foreslå, synes jeg, at alle videregående uddannelser overvejer at udvikle og indføre særskilte optagelsesprøver, som man altid har ret til at indstille sig til uanset sit karaktergennemsnit ved skoleafslutningen.
En sådan ordning kunne tænkes at afhjælpe en hel række forskellige problemer på én gang: Gymnasietiden vil blive mindre anspændt. Procenten af studerende, der kommer ind på det for dem netop rigtige studium kunne blive højere, frafaldsprocenten mindre, og der vil antagelig blive færre studerende, der må tage til takke med en anden uddannelse end den primært ønskede med dertil hørende mulige problemer både under studiet og senere hen.
Alt sammen til gavn for de unges trivsel, for uddannelsessystemet – og dermed for samfundet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
