“Danmarks omstilling fra kriseøkonomi til krigsøkonomi“. Det skriver Allan Vokstrup, uafhængig skribent og fredsaktivist, i en længere analyse i Arbejderen 1. juni 2023.
Men Danmark er ikke på vej over i en krigsøkonomi, fordi de militære udgifter stiger fra lidt over 1 procent af BNP til 2 procent og måske lidt mere. Krigsøkonomi betegner, at en stor del af den økonomiske aktivitet i et land er indrettet til at tilgodese statens militære behov, for eksempel behov for produktion af krigsmateriel eller opretholdelse af en større hær. Danmarks militære behov er en mindre oprustning fra et meget lavt niveau og et mindre sponsorat af den ukrainske hærs frihedskamp.
Ukraine har uden tvivl en krigsøkonomi og er kun i stand til at fortsætte i kraft af sponsorater fra NATO-landene. Rusland er også en krigsøkonomi i dag, fordi stadig flere sektorer mobiliseres og omstilles efter krigens behov.
Alle øvrige lande i øst og vest er ikke krigsøkonomier.
Allan Vokstrup taler også om ‘militær keynesianisme’. Det er et begreb, som er i direkte modstrid med ‘fredsdividende’.
Krigsproduktion er økonomisk set spild af ressourcer. Der er undtagelser. Tyskland før Anden Verdenskrig, hvor Hitler formåede at vende 30’ernes lavkonjunktur til en højkonjunktur med militær produktion. Men Danmark er i højkonjunktur med meget høj beskæftigelse.
Mere militær produktion vil ikke øge beskæftigelsen, men flytte ansatte fra den civile sektor til den militære. Det kan ikke kaldes keynesianisme eller militær keynesianisme.
Lars H. Nielsen (født 1960) er medlem af SF. Tidligere blandt andet aktiv i Nej til Atomvåben, Unge for fred samt fredspolitisk sekretær i SFU og medlem af SF’s Fredspolitiske Udvalg.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
