Læserbrev
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Tilhængere af oprustning hævder, at Europa skal kunne forsvare sig selv, og at militær styrke kan fungere som en afskrækkelse mod russisk aggression. På papiret lyder det logisk – en stærk militær tilstedeværelse gør det mindre sandsynligt, at en modstander vil angribe.
Men historien viser, at våbenkapløb sjældent fører til fred – snarere det modsatte. Alligevel har den danske regering og partierne bag forsvarsforliget besluttet at øge forsvarsudgifterne med yderligere 120 milliarder kroner frem mod 2033, oven i de 200 milliarder, der allerede er afsat. Danmark er nu på vej til at bruge 3 procent af BNP på forsvar inden udgangen 2025 – det højeste niveau i over 50 år!
Lad os investere i fred og ægte sikkerhed – ikke i mere oprustning og et endeløst våbenkapløb!
I Tyskland gør store dele af befolkningen oprør mod, hvad de ser som en gal retning for Tyskland og Europa. Hvor er de store offentlige protester mod oprustningen i Danmark? Skaber flere kampfly og missilsystemer virkelig mere sikkerhed – eller trækker vi os selv dybere ind i en konfliktspiral uden ende?
Rusland har allerede reageret aggressivt på NATO’s udvidelse mod øst, og yderligere oprustning vil næppe få Putin til at nedruste. Tværtimod vil det blive set som en trussel og kun øge spændingerne.
Desuden glemmer vi, at sikkerhed handler om mere end blot soldater og våben. Hvis vi har 120 milliarder kroner at investere i Danmarks fremtid, burde vi så ikke overveje, om pengene kunne bruges bedre på for eksempel klima, uddannelse eller sundhed, som direkte påvirker samfundets stabilitet og velfærd?
Samtidig har Trump-regeringens beslutning om at indefryse bistanden fra verdens største donor efterladt millioner af verdens mest udsatte mennesker uden hjælp. Er det virkelig her den rigtige prioritering at bruge milliarder på våbenproduktion – midler, der kunne redde liv og forebygge kriser, men som nu risikerer at føre til mere død og ødelæggelse?
Selvfølgelig er Europas sikkerhed vigtig. Men vi må ikke lade os styre af frygt. I stedet for at bruge milliarder på oprustning bør vi investere i diplomati, konfliktforebyggelse, samarbejde og økonomisk udvikling – langsigtede løsninger, der reelt skaber varig fred. Hvis vores eneste svar er flere våben, risikerer vi at gøre verden endnu farligere. Historien har vist, at militære optrapninger fører til modreaktioner – ikke fred.
Under Den Kolde Krig førte våbenkapløbet mellem USA og Sovjetunionen til en konstant frygt for atomkrig, og hver gang den ene part oprustede, svarede den anden igen. Vores køb af nye kampfly og missilsystemer passer perfekt ind i Putins narrativ om en aggressiv vestlig verden og risikerer at styrke hans opbakning i Rusland til at fortsætte krigen i Ukraine og skærpe konflikten mod Europa.
Det er på høje tid, at vi ser på alternative løsninger, der fremmer global stabilitet, frem for at optrappe med flere våben. Danmark har i årtier været en stærk stemme for fred, udvikling og internationalt samarbejde. Vi må ikke give afkald på denne rolle i et kapløb mod flere våben og mere militær.
Hvis vi virkelig ønsker en mere sikker verden, er oprustning ikke svaret – men derimod langsigtede investeringer i stabilitet, diplomati og afspænding, som forhindrer konflikter i at opstå i første omgang. Lad os investere i fred og ægte sikkerhed – ikke i mere oprustning og et endeløst våbenkapløb!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
