Fuldstændigt enig.
Den 23. april 2024 var der et indlæg i Arbejderen om, hvorvidt der var brug for en solidarisk international udenrigspolitik.
Det har ikke meget med international solidaritet at gøre at støtte ukrainske arbejdere, når det består i at sende milliarder af kroner til fascister, nazister og imperialister med ønsket om og målet om at tage det endelige opgør med Rusland, koste hvad det vil.
Dette sker, uanset at en stor del af befolkningerne i Europa får ringere levevilkår og velfærd samt risikoen for en atomkrig.
At bruge ukrainske arbejdere som begrundelse for at støtte imperialisternes magtbestræbelser er direkte usmageligt.
I de sidste 40 år er der i Danmark sket massive besparelser på velfærden.
Det har været mærkbart på samtlige velfærdsområder, især inden for sundhedsvæsenet, ældreområdet, børneområdet og handicapområdet.
Hertil skal nævnes, at det sociale sikkerhedsnet er blevet udhulet, så de mennesker uden for det ordinære arbejdsmarked ikke alene er havnet i fattigdom, men også oplever, at uligheden vokser år efter år uden at glemme forringelserne af friheden.
Det, de borgerlige kalder for ansvarlig økonomisk politik, og som Enhedslisten har støttet under socialdemokratiske ledede regeringer og den lyseblå regerings parlamentariske grundlag, er i realiteten ren klassenpolitik.
Danmark har kunnet finde 64,8 milliarder kroner til at forsyne blandt andre fascister, nazister og imperialister med våben til død og ødelæggelse frem til 2028.
Dette skal sammenholdes med, at der i hvert fald ikke er sket et løft af kernevelfærden på tilnærmelsesvis det samme niveau som det beløb, der bliver brugt på våbenindustrien.
Et sundhedsvæsen, der skraber bunden, har medført tab af menneskeliv.
Der er ingen, der bruger hundredvis af milliarder kroner på et andet lands militær uden at have en politisk bagtanke med det.
Amerikanerne selv gav motivationen, idet de fortalte, at de flere hundrede milliarder kroner til Ukraine skulle sikre USA’s magtposition i verden og være med til at gøre USA’s levevis til normen i verden.
At fremstille Ukraine som et demokratisk mønstersamfund, som har respekt for menneskerettighederne og ikke begår krigsforbrydelser, er dybt underligt, når der er eksempler på det modsatte.
Når Enhedslisten har så dyb en solidaritetsfølelse med ukrainske arbejdere, er det uforståeligt at sende våben til et regime, der undertrykker arbejderne og forbyder politiske partier samt udøver censur, blandt andet over for kunstnere.
Enhedslisten burde være velvidende om, at det hovedsageligt er arbejderklassens sønner og døtre, der betaler med deres liv for kapitalens og imperialisternes krige.
Jeg kan forstå, at Enhedslisten mener, at arbejderne skal betale regningen for amerikanernes, NATO’s, EU’s og Ruslands imperialisme.
Det er forbavsende, hvor lidt historisk viden der er i Enhedslisten, eller også har partiet valgt at negligere historien.
De lande, der har været meget langt fremme med aggression og ønsket om at underlægge eller udslette Rusland, er blandt andre USA, Tyskland, Polen, Ukraine, Storbritannien og Finland. Danmark havde Landmandsbanken, der finansierede kontrarevolutionære grupper.
Det er alle lande, der før har ført krig i Rusland/Sovjet eller forsøgt at vælge deres magthavere, som nu fører an.
Enhedslisten er med til at yde en aktiv våbenstøtte til Ukraine.
Det var en holdning, man kun kunne forvente fra højreorienterede og borgerlige partier, men ikke fra et parti, der betegner sig selv som venstreorienteret, og som engang påstod at være solidarisk med arbejderklassen og kæmpede mod krig og for fred.
Enhedslisten har erklæret sin støtte til imperialister (EU og USA), fascister og nazister i Ukraine. De nævnte har, så vidt jeg husker, ikke stået først i kampen for at forbedre arbejderklassens rettigheder og levevilkår.
Tværtimod forekommer det, at Enhedslisten gerne vil ofre arbejdernes liv i imperialisternes kamp for verdensherredømme.
Enhedslisten har ikke fremsat forslag om en fredsløsning.
Der er inspiration til fredsforslag fra nogle af de indlæg, der er blevet brugt i Arbejderen.
For mig virker det som om, at Enhedslisten sammen med de borgerlige/højreorienterede, NATO, USA og EU gerne vil ofre arbejderklassens sønners og døtres liv, og hvis det ikke er tilstrækkeligt, så befolkningernes liv.
Men at bruge ukrainske arbejdere som begrundelse for at støtte imperialisternes magtbestræbelser er direkte usmageligt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.