Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Der har i snart et år været krig i Ukraine. En krig, der har ramt almindelige mennesker i landet hårdt – og har skabt død, alle slags tab, ødelæggelse af hjem og arbejdspladser og en skræmmende usikker hverdag for rigtig mange mennesker. Og nu er der så gang i en vinter med mangel på elektricitet, vand og almindelige daglige fornødenheder som husly og mad – og varme i vinterkulden. De civile ukrainere ønsker – ligesom de fleste almindelige mennesker – et fredeligt liv med tryghed og demokrati.
Krigen er desværre mere og mere blevet en hverdagsbegivenhed, vi danskere accepterer, er der.
Men som demokrater må vi aldrig acceptere krig! Krig er det modsatte af demokrati. En vigtig kerne i demokratiet er dialogen. Dialogen, hvor man mødes på tværs af forskelle, diskuterer, finder løsningsforslag, udvikler kompromiser og tager fælles beslutninger i anerkendelse af – og respekt for – de forskellige interesser. Demokratisk dialog åbner for fælles ejerskab af samfundsudviklingen. Krig – med sine umenneskelige forbrydelser – er en voldelig og ultimativ form for rå og primitiv magtudøvelse.
Krig og vold avler mere krig og vold, hvis ikke det bliver standset – og det kan kun standses gennem dialog!
Det er derfor med nogen undren, at jeg – som er en demokratisk indstillet borger – ser måden, som de, der kalder sig selv for demokratiske lande, involverer sig i krigen i Ukraine. Og i øvrigt også i andre krige. Hver især synes de at prioritere deres egne særinteresser og positionering i deres politiske blokke – fremfor konsekvent at insistere på fredelige løsninger af krigens årsager. Tilsyneladende prioriterer verdenssamfundet generelt at støtte enten den ene eller den anden part i krigen – i stedet for at lægge et samlet pres på krigens parter for at få krigen afsluttet. Og sådan er det jo også i Danmark.
Fred og demokrati skabes ikke ved hjælp af krig og vold. Krig og vold avler mere krig og vold, hvis ikke det bliver standset – og det kan kun standses gennem dialog! Krig kan ikke afsluttes uden fredsforhandlinger.
Hvad kan vi i Danmark gøre?
I den demokratiske dialog ligger muligheden for fælles fredelig udvikling. For fredelig problemløsning. For fredelig konfliktløsning. Og for fredsskabelse. Demokrati og evnen til dialog og fredsskabelse er hinandens forudsætning.
Og vi i Danmark må starte med os selv. Der er så mange resultater af årtiers freds- og konfliktsforskning, som desværre ikke er almen viden. Fredsskabelse og konfliktløsning – i samspil med problemløsning og innovation – burde indgå i undervisningen i skolerne – som børnelærdom i et civiliseret samfund. Fred opnås ved dialog, forhandling og konfliktnedtrappende aktiviteter på måder, så de involverede parters interesser tilgodeses, så demokratiet kan leve og udvikles.
Vi har brug for en levende fredsbevægelse
Vi har i dag behov for en levende fredsbevægelse med afsæt i hverdagens liv. Ikke en fredsbevægelse, hvor det kun er nogle få, der mødes og taler sammen, og hvor man en gang imellem afholder en demonstration og nogle kulturelle arrangementer. Vores verden har brug for meget mere end dét!
Vi har brug for en fredsbevægelse, der stikker dybere i samfundet. Der har afsæt i det lokale samarbejde og den konfliktløsning og udvikling, der foregår mellem mange forskellige mennesker og grupperinger på tværs i hele landet for eksempel i belastede boligområder, mellem parterne på overenskomstområdet, i de mange lokalråd, by- og landsbyforeninger – og i arbejdet mod mobning i institutioner, skoler og på arbejdspladser.
Vi har brug for en fredsbevægelse med afsæt i – og i samspil med – den løbende freds- og konfliktsforskning, En fredsbevægelse, der også holder kurser og workshops om de nyeste forskningsresultater fra freds- og konfliktsforskningen – og om problemløsning og innovation.
En fredsbevægelse, der kan indgå som eksperter i debatten om forsvars- og sikkerhedsudvikling med underbyggede fakta fra freds- og konfliktforskningen, med positive erfaringer fra hverdagens konfliktløsning og samarbejde på tværs rundt i landet – og som kan stille fagligt underbyggede fredsalternativer op over for nogle af de militærfolk, intellektuelle, bureaukrater – og udenlandske politikere – der bliver brugt som eksperter i dagens forsvarsdebatter.
En fredsbevægelse, der er en del af den lokale hverdag og kan aktivere befolkningen – og jævnligt skaber både seriøse, livlige og folkelige aktiviteter for fred, sikkerhed og udvikling. En fredsbevægelse, der gør arbejdet for demokrati og fredsskabelse relevant for almindelige mennesker.
Vores verden har brug for en tværpolitisk, levende fredsbevægelse, som i sig selv kunne være et eksempel på, at fredelig sameksistens er mulig!
Der er brug for en opdatering!
Den usikre situation i verden – og for borgerne i Ukraine – som den tragiske krig skaber, kalder på en opdateret og anderledes – og måske ny – fredsbevægelse, der kan ændre folkestemningen og være med til at flytte politikernes holdninger til håndtering af krig.
Lad os starte i Danmark! Hvem tager initiativet?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
