Nogle kommentarer til læserbrevet Den dyre grønne illusion i Arbejderen den 11. februar 2026.
1. Klimaaftale
Danmark har gennem Parisaftalen forpligtet sig til at blive klimaneutral i 2050.
Det er en kollektiv aftale under FN mellem 195 lande. At nogle lande ikke overholder eller opsiger forpligtelsen, fritager ikke os fra at gøre det.
2. Velfærd
Baggrunden for aftalen er velkendt og efterhånden generelt accepteret: Fortsætter udslippet af CO2 med at stige uden indgreb, løber vi i løbet af få årtier ind i en klimakatastrofe, som simpelt hen vil spolere grundlaget for vores civilisation. Her ligger den altoverskyggende trussel mod vores alles velfærd – hvor forfatteren til læserbrevet helt omvendt udtrykker bekymring for velfærden, i fald vi skrotter de fossile brændstoffer.
3. EU-politik
Afindustrialisering af EU-landene har andre og vigtigere årsager end EU’s spagfærdige klimapolitik. Afindustrialiseringen startede for årtier siden og var drevet af kapitalens ønske om at udnytte de lave produktionsomkostninger hos lande som Kina og Indien. Afindustrialiseringen er nu blevet forstærket af USA’s bestræbelser for at tiltrække kapital fra blandt andet EU-landene gennem en barsk toldpolitik med mere. Hertil kommet så de kraftige prisstigninger på naturgas, der nu købes dyrt i USA som flydende gas. Det er en prisstigning, som EU jo har nedkaldt over sig selv ved at fravælge billig russisk gas, leveret via rørledning. Det var en politisk beslutning, begrundet af moral (aggression skal ikke kunne betale sig).
4. Kina
Det skulle vel også nævnes, at selv om Kina stadig er den største udleder af CO2, har landet nu gennem etablering af enorme solcelle- og vindmølleparker fået sat en bremse for stigning af emissionen og sigter mod klimaneutralitet i 2060.
5. A-kraft
Jo mere vind- og solkraft vi får sat op, jo mere brug er der for fleksible kraftværker, der kan træde til, når sol og vind svigter. De nu anvendte a-kraftværker er meget ufleksible, men atomkraft kan måske få en rolle i form af små a-kraftværker, der kører på thorium og ikke på uran. Et enkelt thoriumkraftværk er i gang i Kina, men hvornår teknologien er tilstrækkelig afprøvet, og problemer vedrørende sikkerhed og affald er løst, ved vi ikke. Tiden er ikke til at vente og se.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
