Alle, der har været tæt på en person, der har været ramt af en arbejdsskade, ved, at det er hård kost at stå en arbejdsskadesag igennem.
Usikkerheden om fremtiden og den lange ventetid gør af og til den skadede endnu mere syg end selve skaden.
Mange ender på kontanthjælp, krise i familien eller risiko for at gå fra hus og hjem, før der i bedste fald er lys forude.
Der har hen over sommeren været forhandlinger om forbedringer af arbejdsskadeloven, som blev afsluttet fredag.
Enhedslisten kan ikke tilslutte sig aftalen. Vi har altid forfulgt princippet om, at ”forureneren skal betale” i arbejdsskadelovgivningen. Virksomheden har ansvaret for sikre og sunde arbejdspladser. De må derfor betale regningen, når nogen kommer til skade. Dette princip brydes i den nye aftale. Udgifterne væltes over på samfundet, så forslagene efter indfasningen bliver gratis for virksomhederne.
De fleste forslag i aftalen er regnearksberegninger, der ikke vil få væsentlig indvirkning på sagsbehandlingen i virkelighedens verden.
Enhedslisten kan heller ikke støtte den nye årsberegningsmodel, der rammer deltidsansatte hårdt. Det vil ikke mindst ramme mange kvinder. De vil miste anselige beløb i erstatning for tab af erhvervsevne. Beregninger, der har været fremlagt i forhandlingerne, viser, at deltidsansatte med en arbejdsskade kan miste mellem 1.000.000 kroner og 2.300.000 kroner i forhold til de nuværende regler.
Vi kan heller ikke støtte forkortelse af forældelsesfristen fra 30 år til 10 år. Det vil betyde, at flere vil miste retten til at få behandlet en sag om for eksempel arbejdsbetingende sygdomme, der udvikler sig over mange år.
Det samme gælder begrænsning af retten til genoptagelse af en arbejdsskadesag. Cirka 30 procent af de, der beder om genoptagelse i deres sag, får en forhøjelse af erstatningen. Og endelig er det skidt, at søgsmålsfristen for indbringelse af sager for domstolene nedsættes til ét år. Fristen er i dag tre år.
Enhedslisten kan støtte flere vigtige punkter i aftalen, ikke mindst at flere skadede får mulighed for uddannelse for at komme over i et job, han eller hun kan klare, og at der bliver lettere adgang til erstatning i sager med vold på arbejdspladsen.
Aftalen angiver, at en del af forslagene vil kunne forkorte sagsbehandlingstiden. Gid det var så vel. De fleste forslag i aftalen er regnearksberegninger, der ikke vil få væsentlig indvirkning på sagsbehandlingen i virkelighedens verden. De egentlige tidsrøvere i en arbejdsskadesag ligger hos kommunerne og hos AES – Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hovedårsagen til lange ventetider er manglende ressourcer og ikke mindst manglende kvalificerede medarbejdere disse to steder.
Det er vigtigt at sikre, at der ikke sker ulykker på arbejdspladsen. Men når skaden sker, skal den skadede behandles bedre, end der er lagt op til i dette forlig.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.