Digt-kommentar
Har Netanyahu været ghostwriter på den aftale, regeringen og alle partierne indgik 25. juni: “12 nye initiativer til bekæmpelse af den stigende antisemitisme i samfundet”?
Tanken er nærliggende. For da chefanklager ved FN’s Internationale Domstol Karim Khan erklærede, at han ville udstede en arrestordre på Netanyahu og hans krigsminister Yoav Gallant samt tre Hamas-ledere, eksploderede Netanyahu. Hvordan kunne Khan overhovedet finde på at sidestille de israelske ledere med Hamas’ ledelse – det var “den nye antisemitisme”.
Den sproglige sammenkobling af antisemitisme, antizionisme og foragt for staten Israel giver politi og domstole flere og mere restriktive muligheder for at gå efter ytringer, der før var lovlige.
Det er vist første gang, at vendingen “den nye antisemitisme” indgår i et dansk regeringsdokument, der dog ikke spilder tiden med at forklare, hvad forskellen er på den gamle og den nye antisemitisme. Bortset fra at fremover skal had mod staten Israel rangere på linje med antisemitisme.
Mon ikke også antizionisme og kritik af be- og bosættelsespolitikken samt afvisningen af, at staten Israel har nogen legitimitet, vil blive regnet med som en del af “den nye antisemitisme”? Og så er det jo, som Netanyahu kunne ønske sig det.
Den sproglige sammenkobling af antisemitisme, antizionisme og foragt for staten Israel giver politi og domstole flere og mere restriktive muligheder for at gå efter ytringer, der før var lovlige. Det vil også gælde udsagn, der påviser ligheder mellem hændelser i Nazityskland og lignende forløb i Israel.
Altså en kriminalisering af den politiske kamp mod imperialisme og besættelse. Skønnet overlades til det politi, der i sagens natur ikke har faglige forudsætninger for at kunne vurdere, hvad der er hvad.
Det forsøger regeringen at råde bod på ved at ansætte særlige antisemitismekoordinatorer; forhåbentlig folk med den nødvendige faglige ballast, for antisemitisme skal som al anden diskrimination og hadefuld tale og gerning bekæmpes, uanset hvor og med hvem den retter sig.
Koordinatorerne skal tage sig af henvendelser fra borgere, der anmelder hadforbrydelser. Her er erfaringerne for vore muslimske medborgere ikke gode. Hvor ofte er de ikke blevet afvist, når de har anmeldt hadforbrydelser, som politiet ofte kalder fuldemandssnak eller gadeuorden. Eller hvor sagen henlægges på grund af manglende bevis.
Nu drejer det sig imidlertid om at give jøderne den særstilling, andre minoritetsgrupper i årtier er blevet nægtet. Vore muslimske medborgere, romaer, folk fra LGBT-miljøet med flere må se med undren på, hvorfor jøderne skal være noget særligt.
Hvad er “terrorrelateret indhold”?
Politiet skal ikke længere indhente retskendelse, før der gribes ind over for “terrorrelateret indhold online”. Også her er der tale om elastik i metermål, for hvad er “terrorrelateret indhold”? Hvis jeg for eksempel skriver, at Hamas’ angreb den 7. oktober var “fortvivlelsens nødværge”, er det så terrorrelateret?
Vil Facebook og andre tech-udbydere se regeringens initiativer som en tilskyndelse til at fjerne indhold, der – måske – af myndighederne kan tolkes som antisemitisme eller antizionisme?
Det ser ikke ud til, at aftalepartierne har haft kvaler ved at forringe retssikkerheden. Heller ikke De Radikale og Enhedslisten, der dog ellers plejer at stå vagt om den.
Folketinget fortsætter med at diskriminere vore muslimske medborgere. For “informationsindsatsen skal målrettes elever på gymnasiale uddannelser, der er bosiddende i socialt udsatte områder”. Og de bor for eksempel i Ishøj, Gellerupparken og andre af de områder, der står på regeringens ghettoliste.
Ikke et ord om de danske nynazister med blå øjne og lyst hår, der skænder jødiske gravpladser og chikanerer jødiske medborgere. Det ligger mellem linjerne, at antisemitisme – det er noget, venstrefløjen og folk fra indvandrermiljøerne begår.
Bandepakker og pro-palæstinensiske demonstrationer
Til bekæmpelse af den antisemitisme, der angiveligt forekommer blandt folk med mellemøstlig baggrund og på venstrefløjen, vil regeringen bruge de værktøjer, man anvender i forbindelse med bandernes skyderier: Strafskærpelseszoner. De skal kunne “aktiveres i afgrænsede geografiske zoner (Nørrebro?) forud for en forestående begivenhed, for eksempel et bestemt optog, større religiøst møde eller andet arrangement, hvis politiet konkret vurderer, at det forventes, at en sådan begivenhed vil medføre en ekstraordinær stigning i hadforbrydelser”. I Berlin lukkede politiet et seminar om krigen i Gaza og nægtede indbudte talere adgang til landet.
Et ganske alvorligt indgreb i forsamlings- og ytringsfriheden, men den slags plejer jo ikke at genere Folketing og regering, der bare kører løs, sådan som de også gør i de lande, vi sammenligner os med: Tyskland, England, Frankrig og USA. Nu kan politiet forbyde en demonstration, hvor der råbes “from the rive to the sea …” for det er der “nogle”, der anser for at være en hadforbrydelse.
Hvem er tilstræbt objektive?
Politiet skal ikke være ene om at skønne, hvad der er antisemitisme. Også jødiske institutioner og foreninger vil få en rolle. Således får Jødisk Informationscenter statstilskud for at udbrede materialer i grundskoler og på ungdomsuddannelser.
Principielt fornuftigt, for der er store huller i børn og unges viden om folkedrab. Men når det udelukkende er jødiske organisationer, der fører pennen, så er det så som så med fagligheden. De jødiske institutioner er naturligvis ikke upåvirkede af de senere års intense pro-israelske kampagner, hvor der sættes lighedstegn mellem antisemitisme og antizionisme. Herved blåstempler regering og Folketing en ensidig jødisk-israelsk fortolkning af sagen.
Udarbejdelsen af skolemateriel med et så kontroversielt indhold skal naturligvis forfattes af vidende personer, der kender hele historikken i Palæstina, fra før zionisterne ankom i 1880’erne og frem til i dag, og som kan formidle stoffet med den tilstræbte objektivitet.
Partierne har kvajet sig, for opgaven skulle have været overladt til for eksempel Institut for Menneskerettigheder, der har den nødvendige armslængde til opgaven, og som har erfarne forskere, der er i stand til at vurdere tingene objektivt.
I Politiken den 25. juni tager 18 danske jøder afstand fra den krigeriske retorik, der hersker i den jødiske synagoge, hvor man beder for den israelske hærs sejr over palæstinenserne. De 18 jøder fortæller, hvordan dele af de danske jødiske miljøer er gennemsyret af hadefulde zionister, der sviner såvel palæstinenserne som FN til.
Politikerne har udtalte sig, som om krigen i Gaza først begyndte 7. oktober 2023. Som FN’s generalsekretær Antonio Guterrez erklærede: “Hamas’ angreb skete ikke i et vakuum; der gik noget forud: 76 års israelsk besættelse”. Det udløste den vante anklage om antisemitisme. Ville Guterrez blive dømt efter de nye initiativer og den strafskærpelse, som Folketinget nu har fremlagt?
Mette Frederiksen har tidligere nævnt, at Danmark måske ville tilslutte sig den skærpede definition, som Det internationale Holocaust Institut står for, og som stort set fjerner distinktionen mellem antisemitisme og antizionisme. Er initiativerne en tilnærmelse til den skærpede definition?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
