Hillerød Kommune har bedt firmaet Evidan om at se på vores spildevandsplan for de kommende år.
Ikke overraskende anbefaler Evidan, at kommunen pålægger de private grundejere, som ikke har separatkloakeret, at gøre det i takt med, at kommunen lægger regnvandsledninger i vejene.
Det anbefalede både kommunens og Forsyningens teknikere også, da arbejdet med ændring af spildevandsplanen startede i 2013. Planen blev lavet med fuld separatkloakering, og det nye rensningsanlæg blev dimensioneret efter dette.
Men så skabte en gruppe parcelhusejere en mægtig mediestorm. De ville ikke betale for den del af anlægget, der ligger på privat grund, dengang anslået til 30.000 kroner i gennemsnit.
Det bliver meget dyrere for grundejerne, at de ikke slutter sig på, når maskiner og folk er på vejen.
Som Louise Colding udtrykker det, lyttede det politiske flertal til disse grundejere og ændrede planen, så der kun separeres for vejvand og offentlige bygninger.
Derimod lyttede de ikke til den halvdel af borgerne, som har betalt til separatkloakering, fordi det hus, de bor i, er opført efter 1994 eller tidligere har skilt regnvand fra spildevand. Heller ikke til alle de nye borgere, som flytter til byen, alt nybyggeri bliver forberedt til separatkloak.
Ud af den gruppe som er tilbage, skal en stor del alligevel snart skifte deres gamle betonledninger, fordi de er udtjente.
Så nu bruger vi over en milliard på arbejder, som ikke virker efter hensigten. Hver gang det regner, løber der lort ud i Pøle Å og Havelse Å. Ganske frivilligt.
Og det bliver meget dyrere for grundejerne, at de ikke slutter sig på, når maskiner og folk er på vejen. Det bliver også dobbelt så dyrt for kommunen og Forsyningen, fordi de løsninger, man kan lave, uden at alle er med, bliver mere besværlige og kræver meget større rør.
Desuden bliver der meget mere vejarbejde til gene for trafikken.
Jeg håber, at det er ved at gå op for flertallet, at der er dybt uansvarligt at fortsætte med forkerte løsninger. For miljøet, for dem der har betalt allerede, og for dem som får dyrere løsninger, når de skal kobles på alligevel om nogle år.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.