Dejligt at se de mange støttekommentarer fra andre fagforeninger/klubber.
Meen PENGE TALER Hvad med at komme til “lommerne” og i bred enighed tilkendegive at de strejkende vil få økonomisk støtte fra ALLE andre indtil arbejdsgiverne (staten, Regionerne og nærigbuksene inde på Rådhuspladsen i DI) ændrer på “tilbudene” til de underbetalte sygeplejersker og alle de andre underbetalte kvinder på arbejdsmarkedet
Vores hårdtprøvede syge- og sundhedspersonale har i mange år slidt og slæbt på de danske sygehuse uden at have gjort meget væsen af sig. De har – velvidende deres lønefterslæb og manglende forbedringer gennem de kollektive overenskomstforhandlinger – knoklet hver eneste dag for og sikre, at patienterne på landets sygehuse har været de sidste, som har skullet mærke det stramme økonomiske jerngreb, vores sygehusvæsen og kernevelfærden er holdt i.
Det vidner om en medarbejdergruppe, der er bevidste om deres ansvar, og som har udvist en disciplin ud over det sædvanlige.
Derfor er det nu vores allesammens pligt at stille os op bag ved de hårdtprøvede sygeplejersker.
Ved denne overenskomstforhandling var meldingen derfor også klar og tydelig: Der skal gøres noget ved lønefterslæbet!
Det har der så ikke været villighed til fra arbejdsgiversiden, hvor sygeplejerskerne holder fast.
I en alt for lang periode har vi kunnet se på, at offentlige ansatte har måttet påtage sig mere og mere arbejde for den samme løn, skandaløse arbejdsforhold og er blevet lovet det ene efter det andet af politikerne.
Som bygningsarbejdere er vi meget bevidste om, at forandringen ikke kommer af sig selv, men skabes af dem som handler. Derfor er det nu vores allesammens pligt at stille os op bag ved de hårdtprøvede sygeplejersker, deltage i deres aktiviteter, tage brodden af de diskussioner, som nu vil komme, og på alle tænkelige måder støtte op om vores kammerater på de danske sygehuse!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.