Kære Signe Færch
Jeg læser den 27. april 2023 dit svar til formand for Jobcentrets Ofre Kim Madsen.
Kim og jeg hjælper som frivillige svært syge mennesker til et fleksjob eller førtidspension. Det drejer sig om mennesker, der har været i op til 43 år i systemet.
Der er ikke tale om fejl, men om bevidst lovstridig og umenneskelig sagsbehandling, hvor for eksempel sygedagpengesager bliver lukket, uden at sagen er tilstrækkeligt belyst.
Det gælder også mennesker, der lider af livstruende sygdomme og hører til på standbyordningen.
Socialrådgiverne med flere forsøger at lukke munden på mig, og én svarer:
“Du hæfter dig ved nogle små petitesser, som reelt set ikke har nogen betydning for X forløb. Det er sådan, fakta er, Bitten, og vi har altså også, øh, andre borgere, vi skal tage os af. Det her tager enorm lang tid, og det er meget kritisabelt, at du som partsrepræsentant for X bruger al den sagsbehandlingstid, vi i virkeligheden skulle have brugt på X på, at vi skal besvare dine klagepunkter og ordkløveri. Kan du ikke se, det er en udfordring i sig selv?”
Under alle omstændigheder er det unfair at beskylde Kim Madsen og undertegnede for personaleflugten, den skaber I selv ved at bukke nakken og parere ordre samt forhale og implicit begå økonomisk kriminalitet ved svigte borgerne for deres lovbestemte ydelser!
Jeg har ikke brug for at klage, hvis loven bliver overholdt, så ville min tilstedeværelse som autodidakt heller ikke være nødvendig. Jeg er heldig, jeg er min egen chef og ikke underlagt ulovlige instrukser og ikke tvunget til at skade borger, hvis jeg vil beholde mit job.
Det er nemt nok, Signe, at fralægge sig ansvaret og rette skytset mod politikerne!
Desværre overser du det personlige ansvar, samt at de fleste politikere lader sig besnakke af embedsværket, som påstår, de følger loven, og resten skyldes Christiansborg. Den udsatte borger bliver kastebold i dette absurde spil, hvor ingen vil tage ansvar.
Jeg mindes en borgmester, der skrev: “Vi er ikke onde mennesker, vi følger blot loven.”
Øh, hvilken lov?
Jeg er så træt af at høre: “Vi passer vores arbejde.”
Nej, det gør Kim og jeg, idet vi insisterer på, at loven bliver anvendt til borgers bedste, og ikke vil acceptere kassetænkning.
Hvorfor støtter I ikke et medlem som Fedaa, når hun og andre siger fra overfor ledelsen og protesterer imod ulovlige besparelser!
Det ville dit tidligere medlem, socialrådgiveren Fedaa Persson fra dokumentaren “Håbløst arbejde” med flere heller ikke. Filmen dokumenterer, hvad der foregår, og en af deltagerne, Brian Larsen, som har været sagsmishandlet i 25 år, vandt forleden i Ligebehandlingsnævnet, som konstaterede, han havde været udsat for ydmygende sagsbehandling. Hvor var I, hvor er I, hvorfor siger I ikke fra og kæmper sammen med os for borgerne?
I stedet undskylder I jer med, at I er pressede og lider under et sygt arbejdsmiljø, men det er I selv medvirkende til at skabe.
Hvorfor støtter I ikke et medlem som Fedaa, når hun og andre siger fra overfor ledelsen og protesterer imod ulovlige besparelser!
Hvorfor må sagsbehandlere, der forpester syge menneskers liv, ikke afsløres, og hvorfor må vi ikke lære af historien? Skal vi annullere Nürnberg-principperne – nemlig at handle efter ordre er ikke en gangbar undskyldning.
Den der kan handle ondt i embeds medfør, enten med vilje eller uafvidende, gør sig skyldig i det overgreb, som det system, vedkommende arbejder for, har hovedansvaret for.
Hvor længe skal vi blive ved at være vidne til denne forråelse og manglende retssikkerhed med et system, der forsvarer sig ved at tale ud fra en idealtilstand og påstår, der kun er tale om enkelte fejl, idet de fornægter den forråede virkelighed?
Vi har et retssystem, hvor det ikke er muligt at få afprøvet sin sag.
Derimod kan den krænkede borger og partsrepræsentant uden videre og uden dokumentation anklages for chikane jf. straffelovens § 119 a, hvis man anvender sin ytringsfrihed og protesterer!
Mads Pramming forklarede for 5 år siden, hvorfor man ikke kan vinde en forvaltningssag, og hvorfor vi skal have en forvaltningsdomstol.
Jeg mener grundlæggende, socialrådgiverfaget er udvandet, topstyret, og fagligheden siddes overhørig. Måske er det derfor, faget har så lav søgning. Samtidig er I angste for at miste flere medlemmer til HK, hvilket kun vil gøre ondt værre.
Under alle omstændigheder er det unfair at beskylde Kim Madsen og undertegnede for personaleflugten, den skaber I selv ved at bukke nakken og parere ordre samt forhale og implicit begå økonomisk kriminalitet ved svigte borgerne for deres lovbestemte ydelser!
Jeres fag er i fare for at uddø, hvis I fortsat forholder jer passive overfor sagsmishandling.
De 30.000 siders dokumentationskrav er rent til grin. En funktionsvurdering kombineret med en speciallægeerklæring er som regel tilstrækkelig og eventuelt en arbejdsprøvning, hvor skånebehovene er beskrevet korrekt.
Det er i nugældende lov muligt at behandle borger ordentligt og afklare indenfor en rimelig tid, det vil sige 1-2 år, hvis man insisterer, at loven bruges til borgers bedste.
I stedet for bruges en hær af jurister til at forhindre, folk får deres ret tilgodeset og kommer videre med deres liv. Det gælder også Ankestyrelsen og Ombudsmanden. Vi har et cirkulært klagesystem, der er brudt sammen og ikke fungerer.
At nævne navne er nødværge, når alt andet er forsøgt, og du har set borgere kaste op, begå selvmord, blive hjemløse, blive psykotiske, ulovligt få fjernet deres børn, blive ulovligt sanktioneret, hånet, udskældt og mistroet og tvunget ud i arbejdsprøvningen, selv om de ikke engang står til rådighed for sig selv og som udstødt befinder sig med det ene ben i graven og nogle gange dør, kort tid efter partsrepræsentant har skaffet borger førtidspension.
Vi er nødt til at tage fat i de grundlæggende problemer vedrørende den manglende retssikkerhed og socialpolitik. Lappeløsningerne dur ikke. Jeres fag er i fare for at uddø, hvis I fortsat forholder jer passive overfor sagsmishandling.
Jeg har selv haft besøg af adskillige socialrådgiverstuderende i forbindelse med deres bacheloropgave. Flere er desillusionerede over uddannelsen og fornemmer, kritik ikke er velset, idet den for eksempel tilbagevises med: “Du bør have en mere ydmyg tilgang til faget!”
Jeg har oplevet dokumentfalsk, socialrådgiver der for eksempel havde redigeret passager ud af en funktionsvurdering, der viste borgers lave funktionsniveau, eller fjernet papirer, inklusive partshøring!
Og så må vi ikke være vrede på dem – de gør kun deres arbejde? Nej, de er med til at sanktionere til hjemløshed og gøre borgere alvorligt fortræd, så alvorligt at mange ender med diagnoser, de slet ikke havde fra starten – angst, depression og PTSD.
Lad mig derfor slutte af med jeres egen etikvejledning med henvisning til Nürnberg-principperne formuleret i en international definition af socialt arbejde, som Dansk Socialrådgiverforening har tilsluttet sig i 1995:
“Princippet er det såkaldte Nürnberg-princip, som indebærer, at en socialrådgiver ikke kan løbe fra sit personlige ansvar for sine valg ved at henvise til en given ordre, instruks eller for den sags skyld en fagforenings regler. Vi har pligt til af egen drift at sikre os, at det arbejde, vi udfører, uanset det er lovligt, også er etisk forsvarligt. Vi skal med andre ord stå inde for vores etiske afgørelser og være ansvarlige for konsekvenserne af dem.”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.