GMO fri mad
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
RKP – Revolutionært Kommunistisk Parti har skrevet et åbent brev til “Palæstina-arrangørerne i København”, bragt i Arbejderen. Jeg vil gerne give et genmæle for egen regning som aktivist og ikke på vegne af nogen gruppe i bevægelsen.
Jeg er enig i to udtalelser fra det åbne brev:
- Vi må diskutere, hvordan et frit Palæstina kan opnås, og hvad det kræver af alle os, der vil kæmpe for det.
- Kampen for et frit Palæstina er simpelt hen for vigtig til, at den skal svækkes og splittes af sekundære spørgsmål.
Så hvordan gør vi det? Hvordan får vi en ordentlig diskussion, der ikke splitter og svækker, men fokuserer på at nå målet.
Mit bud er, at vi starter med et fælles grundlag for at forstå den solidaritetsbevægelse for Palæstina, der tog form, efter folkemordet startede tilbage i oktober 2023. Her spiller de store demonstrationer deres rolle. En vigtig rolle. Men hvis vi kun ser bevægelsen som demonstrationerne, går vi galt i byen.
Vi skal også have på plads, hvad det betyder at få politik ind i bevægelsen. Denne solidaritetsbevægelse er nu på et meget, meget højt politisk niveau. Der er en klar forståelse for magthavere og mediers rolle og for, hvilke kræfter i vores samfund der har gavn af at støtte folkemordet – at det er dem, vi retter vores aktivisme imod. Hvis vi kun forstår politik som et sted, hvor partier eller grupperinger kan få deres navn eller slogan frem på løbesedler eller bannere, går vi galt i byen.
Mit bud på at skabe en ordentlig diskussion er også at undgå en teknisk diskussion. Det er en afledning, der risikerer at splitte og svække os, at jeg går i for mange detaljer om, hvad der er sket hidtil. Hvem der sagde hvad på hvilket tidspunkt, hvem der holdt møde med hvem, hvilken ordlyd den eller den aftale havde, er i den her sammenhæng uinteressant.
Jeg vil nøjes med at konstatere, at RKP, og forgængeren RS, fra starten har været velkomne på workshops, til at arrangere aktioner, til at deltage i opbygning af alt fra Palæstina-solidaritetsnetværk og bidrage til Alle på gaden for et frit Palæstina-initiativet, til at være del af at opbygge protestlejren “Palestine Square” på Rådhuspladsen i sommeren 2024. Velkomne på lige vilkår – det vil sige som aktivister og med respekt for fælles aftaler. Den invitation er der stadig. Også – eller måske særligt – fordi RKP ikke har taget imod den endnu.
RKP definerer stridens kerne som de retningslinjer, der har været i kraft fra den første demonstration, før vi kaldte os “Alle på gaden for et frit Palæstina-initiativet”, men gik på gaden hver dag i en måned. Det er rigtigt, at RKP gennem tiden har udfordret de retningslinjer systematisk. Som den eneste gruppering, parti eller forening.
Jeg vil her blot reflektere over, at de retningslinjer er en af flere byggesten, der gør, at vi stadig går på gaden, 500 dage inde i kampen og med stadig større bredde, dybde, mangfoldighed, styrket politisk erkendelse og frem for alt vedholdenhed i sammenholdet. Det der binder os sammen på gaden.
Vi kommer måske tættere på et stridspunkt, når RKP starter med at kritisere kravet om en våbenhvile. Det krav er centralt i de store demonstrationer. Men det kommer ikke fra Alle på Gaden. Kravet kommer fra palæstinenserne i Gaza og findes verden rundt. Vi giver det krav ord og form her, hvor vi er. Og vi lytter til palæstinenserne i Gaza og den besatte Vestbred nu, hvor vi skal forme de næste skridt i bevægelsen.
For en våbenhvile er, som RKP helt rigtigt siger, ikke noget i sig selv. Det er udelukkende det første skridt. Vi har haft en våbenhvile og udveksling af fanger før, og zioniststaten intensiverede folkemordet. Den risiko er klar og tydelig i dag også. Vores opgave er at fastholde og udvikle, skærpe og forstærke presset der, hvor vi er.
Jeg vil i mit svar her ikke gå dybt ind i RKP’s påstand om, at “lige nu forsøger nogle af arrangørerne desværre at presse os kommunister ud af bevægelsen med henvisning til nødvendigheden af en “bred bevægelse”. Hmm. Kig på listen over blokke til den seneste stordemonstration. Også i lørdags var der plads til en kommunistisk blok.
Bevægelsen for solidaritet og kampen for et frit Palæstina i København er andet og mere end demonstrationerne. Demonstrationerne er vigtige som et synligt udtryk, som mødested og samlingspunkt for nye og gamle aktivister. For mange udgør de første skridt i at tænke og handle politisk.
Og her ser vi det stærke politiske udtryk, når ruten til demonstrationen går til de studerendes protestlejr og boykottede rejsebureauer eller til rederier som H. Folmer og Co., der ulovligt fragtede de sprængstoffer, som besættelsesmagten brugte til at lægge Gaza i grus.
Politik i demonstrationerne er den erkendelse, der fører til boykot af Israel eller til blokade af våbenfabrikkerne. Politik i den form fører bevægelsen videre og undgår stagnering og pessimistiske konklusioner. Politik i bevægelsen er alt andet end et symbol.
Den egentlige styrke i bevægelsen er den forståelse for behovet for flere aktionsformer, for mange typer aktivisme, for småt og stort og alt ind i mellem, som jeg ser bekræftet hver dag. Som aktivist har jeg kastet en del kræfter ind på at styrke netop den sammenhæng. Jeg vil opfordre aktivisterne i RKP til at gå med der.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
