Nye trusler
Der har det sidste års tid været fornyet debat om Danmarks krigsdeltagelsesambitioner og den udvidede værnepligt.
I begyndelsen af december bragte Weekendavisen et interview med militærrådgiver for USA, historiker og tidligere IDF-soldat Edward Luttwak. Her efterlyser han større kampvillighed blandt europæiske unge, som han betegner som “postheroiske”.
Ifølge Luttwak er unge europæere blevet for magelige, for optagede af deres levevaner – ja endda af, om der serveres vegansk mad i felten – til at gå i krig. Når en tidligere soldat i det israelske militær udtaler sig om, hvad der er “heroisk”, er der god grund til at stille spørgsmål. Er det heroisk at deltage i Israels militærs folkemord mod det palæstinensiske folk?
Vi har langt mere til fælles med unge og arbejdere i Palæstina, Ukraine, Rusland og resten af verden, end vi har med de magthavere, der sender os i krig for markeder, råstoffer og geopolitisk indflydelse.
Denne nedladende fremstilling er ikke blot respektløs, men afslører et grundlæggende problem: Når unge ikke længere vil dø i krig, fremstilles det som et moralsk svigt frem for som et politisk standpunkt.
Argumentationen minder om højrefløjens fortælling om, at unge ikke har råd til bolig, fordi de bruger for mange cafépenge og holder fjumreår – ikke fordi de lever under et brutalt kapitalistisk system præget af krise, ulighed og spekulation.
Argumentet minder også om statsministerens tale, hvor hun udtrykte, at danskerne skulle tilbage til samlebåndet, og at det var nærmest forkælet at ønske kortere arbejdsuger.
I artiklen henvises til nye målinger, som viser, at hver fjerde dansker ikke ønsker at gå i krig for Danmark. Regeringens svar på denne modvilje er ikke politisk debat, men tvang: Værnepligten er blevet udvidet til også at omfatte kvinder og forlænget fra fire til elleve måneder.
Statsministeriet præsenterer dette som en sejr for ligestilling. Man lemper også kravene, for at det i højere grad omfatter mennesker med for eksempel ADHD og diabetes. Ikke for at inkludere disse mennesker, men for at gøre puljen større.
Når man kritiserer denne udvikling, møder man argumenter som “Jamen, går du ikke ind for ligestilling?” Det afviser vi. En ægte ligestilling betyder ikke, at alle tvinges ind i militæret, men at ingen gør.
Ligestilling kan ikke opnås gennem tvang i imperialismens tjeneste. Derfor kan man forbavses, når Enhedslisten bakker op om ændringerne, imod deres eget kvindepolitiske udvalgs anbefalinger.
I Tyskland ser vi et andet svar. Over hele Tyskland har unge fra blandt andet ungdomspartiet Sozialistische Deutsche Arbeiterjugend (SDAJ) været på gaden med krav om nedrustning og skolestrejket mod værnepligt – i Berlin har op mod 50.000 været på gaden. Som Andrea fra SDAJ formulerer det, er kampen mod værnepligt, oprustning og militarisme en del af kampen mod kapitalismen.
Når magthaverne klager over, at militæret ikke er tilstrækkeligt forankret i samfundet eller ungdommen, afslører de samtidig, at ungdommen er akilleshælen for krigsparatheden, og at modstand mod værnepligt og militarisme nytter.
Blandt Kommunistisk Partis unge deler vi denne forståelse. Vi skylder ikke det danske imperialistiske projekt vores kroppe eller vores liv. Vi afviser forestillingen om, at heroisme består i at føre krig mod andre folk. Vores solidaritet ligger hos arbejdere og unge i andre lande – ikke hos NATO’s generaler, våbenindustri og imperialistiske regeringer.
Vi har langt mere til fælles med unge og arbejdere i Palæstina, Ukraine, Rusland og resten af verden, end vi har med de magthavere, der sender os i krig for markeder, råstoffer og geopolitisk indflydelse.
Kommunistisk Partis unge siger derfor klart nej til:
- Militær oprustning og krigsforberedelser.
- Forringelse af velfærd og fratagelse af fridage i krigens navn.
- Værnepligt og falske ligestillingsargumenter.
- Krigspropaganda der har overtaget vores medier.
- Militarisering af alle elementer af samfundet, heriblandt og især vores uddannelsesinstitutioner.
Vi opfordrer unge landet over til at:
- Kæmp mod værnepligten!
- Rejs kravet om fred, hvor du kan!
- Afvis den krigsliderlige propaganda, vi fodres med dagligt!
- Mist ikke modet, organiser dig!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
