Folkering om Christiansborg
Vi har alle mødt mennesker, der havde ondt i livet. Vi kan have mødt dem i vores arbejde, i vores vennekreds, som en forbipasserende på gaden eller i vores familie.
Når vi hjælper et andet menneske, er det for at opfylde et behov hos os selv, og det er okay. Vi mærker, at vi føler med den lidende og får brug for at hjælpe for selv at få det bedre. Andre gange hjælper vi, fordi det forventes af vores omgivelser. Vi kan hjælpe for at få tiden til at gå med noget, der gør os glade og giver os mening. Det vigtige er egentlig ikke, hvilke intensioner vi har med at hjælpe. Det vigtige er den hjælp, vi yder.
I mit arbejde med flygtninge vil jeg sige, at jeg selv får lige så meget ud af det som flygtningene.
Ofte, når vi yder en indsats for at hjælpe et andet menneske, er det en balancegang mellem dette menneskes behov og egne behov. Hvor langt vil vi gå for at hjælpe et andet menneske? Hjælpen, vi yder, kan være en balancegang mellem at hjælpe et andet menneske, og at dette menneske skal kunne bevare sin værdighed. Det er ikke altid værdigt at tage imod hjælp, og når man hjælper et andet menneske, sætter man sig selv på en højere position end dette menneske.
I mit arbejde med flygtninge vil jeg sige, at jeg selv får lige så meget ud af det som flygtningene. Samværet med flygtninge gør mig glad, og jeg kan lide at organisere og korrespondere. Det er dog ikke tilfældigt, at jeg har valgt at blive glad af at hjælpe netop flygtninge. Det hænger sammen med, at jeg harmes over kapitalismen, der skaber nød, krig og flygtningestrømme. Så gør jeg et lille oprør mod det ved at hjælpe flygtninge, og dermed får jeg indfriet et behov hos mig selv.
Når vi hjælper, har det intet med kristendommen at gøre. Vi hjælper for at opfylde vore egne behov. Det er det eneste, vi som mennesker kan. Giver man sit liv for en sag eller et andet menneske, er det også et valg, man træffer. Kristendommen kan så komme ind i billedet, ved at vi trøster hinanden med troen på et evigt liv. Ofte hjælper forbøn. Det hjælper, fordi en større kreds af mennesker bliver opmærksom på personen, der bliver bedt for, og gerne vil hjælpe.
Om der også findes noget guddommeligt, ved jeg ikke, men jeg håber det.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
