Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Hver dag ser vi det ske: Ord, der burde være uskyldige, bliver til våben. Tommy Robinson og EDL, English Defence League, bruger åbenlyst antimuslimsk retorik. De pisker frygt op, skaber fjender og fremstiller sig selv som “forsvarer af den almindelige borger”. Men dette er ikke bare ord – det er livsfarlige signaler, og konsekvenserne er håndgribelige.
I september 2025 blev en 20-årig pige fra en sikh-familie voldtaget, mens hendes angribere råbte, at hun ikke hørte til i landet. Hendes lidelse er ikke tilfældig. Den er resultatet af et samfund, hvor had, racisme og frygt normaliseres. Retorikken fra Robinson og EDL planter frøene til volden – og i Danmark er vi ikke uskyldige tilskuere.
Vi må sige stop – nu.
Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti spiller det samme spil. Med ord som “de islamistiske mørkemænd” skaber de fjender af minoriteter. Frygt gøres til politik. Mistillid bliver normen. Det er ikke længere abstrakte ord på et debatforum – det er en invitation til vold, et grønt lys til had. Når disse partier taler, begynder nogle borgere at handle på frygten. Nogle handler voldeligt. Og nogle handlinger ødelægger liv for altid.
Den 20-årige pige i september 2025 er et levende vidnesbyrd: Ord kan slå ned i virkeligheden. Ord kan dræbe. Et samfund, hvor had normaliseres, hvor minoriteter gøres til fjender, er et samfund på kanten af katastrofe. Og næste gang kan det være dig, din nabo eller dine børn, der står for skud – ikke metaforisk, men virkeligt.
Vi må sige stop – nu. Ord er ikke harmløse. Når politiske partier bruger frygt som våben, når de skaber fjendebilleder og legitimerer had, planter de bomber under vores samfund. Det er ikke et spørgsmål, om tragedierne kommer tættere på os – det er et spørgsmål om hvornår.
Vi lever i et vidunderligt land. Alligevel kan jeg ikke lade være med at frygte for fremtiden, fordi politikere med deres ord og handlinger langsomt forvandler vores samfund til et sted, hvor had og mistro trives, og hvor tragedier som den 20-årige piges kan gentage sig – måske nærmere end vi tør forestille os.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.