Læserbrev
Kære beskæftigelsesordførere på Christiansborg
Som bygningsarbejdere er vi nogle af dem, som har de mest fleksible ansættelsesforhold på det danske arbejdsmarked. Vi tager jobs, når jobbene er der. Det være sig både vinter og sommer. Men også på forskellige tidspunkter af måneden. Med andre ord står vi parat, så snart en mester siger: Nu starter vi op. Og vi pakker vores grej igen, så snart en mester siger stop.
Som dagpengereglerne er i dag, så slår vi os derfor på systemet med den enorme fleksibilitet, vi står til rådighed med, når det gælder den måde, vi hyres og fyres på.
Det er alene mester, der bestemmer, hvornår vi skal starte, og hvornår der ikke er mere arbejde til os.
… det sikkerhedsnet, som skal holde hånden under bygningsarbejderne, for den enorme fleksibilitet vi yder i vores ansættelsesforhold, er altså fyldt med huller, hvor vi er flere og flere, som ryger igennem …
Men som dagpengesystemet er i dag, er den fleksibilitet en omkostelig affære for os. Vi slår os på systemet, når vi bliver hyret og fyret i henholdsvis starten og i slutningen af en måned. Falder start- og sluttidspunktet dumt, ja så betaler vi selv for vores ledighed, med mindre vi har ledighed i mere end 14,8 time den pågældende måned.
Ligeledes rammes vi hårdt om vinteren og i de regnfulde tider, hvor vi kan blive midlertidigt hjemsendt.
Vi vil godt pointere, at det alene er materialekrav under udførelsen og mesterens beslutning i forhold til, om arbejdet kan udføres eller ej.
Vi er altså uden skyld for de midlertidige hjemsendelser.
Vi oplever med de nuværende dagpengeregler, at vi i mange tilfælde kommer til at betale for de midlertidige hjemsendelser selv. Det gør vi i starten af nye ansættelsesforhold, indtil vi har 74 timers anciennitet i virksomhederne. Her overgår vi så til virksomhederne, der 16 gange skal betale, hvis vi hjemsendes. Når de 16 gange er opbrugt, så står vi igen for skud, og vi kommer i flere og flere tilfælde selv til at betale for, at vejret ikke tillader, at vores arbejde kan udføres.
I takt med udsigten til mere og mere ekstremt vejr, ja så stiger denne problemstilling også, hvor vi altså er uden skyld.
Dagpengesystemet forstås jo som et sikkerhedsnet, der holder hånden under det danske arbejdsmarked, og som gør det enormt fleksibelt for virksomhederne at kunne justere deres arbejdsstyrke op og ned i forhold til ordrebogens størrelse.
Men det sikkerhedsnet, som skal holde hånden under bygningsarbejderne, for den enorme fleksibilitet vi yder i vores ansættelsesforhold, er altså fyldt med huller, hvor vi er flere og flere, som ryger igennem og slår os på systemet.
Som bygningsarbejdere skaber vi enorm værdi for det danske samfund. En værdi, der holder meget længere end vores egen levetid.
En værdi selveste dronningen påskønnede i hendes sidste nytårstale for nationen.
Så kære politikere på Christiansborg, vi vil med denne henvendelse gerne opfordre jer til, at I kigger seriøst på afskaffelsen af mindsteudbetalingsreglen, som altså straffer os med de mest fleksible ansættelsesforhold på det danske arbejdsmarked.
Med håbefulde ønsker om politisk medvind og handling.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
