Det er ofte sådan, at hvis en argumentation ikke føles stærk nok, kan man altid ty til det kneb at antyde, at en respekteret person eller gruppe støtter ens synspunkter.
For eksempel:
Tue Tortzen er overbevist om, at Lenin og Dimitrov ville mene, at dem, der ikke ønsker at stemme på Enhedslisten til EU, bør gøre det, fordi Enhedslisten påstås at være reformister.
Det er dog svært at forestille sig, at Lenin ville foretrække reformister frem for revolutionære, når historien tydeligt viser, at reformisterne ender med at ligne det, de oprindeligt ønskede at forandre. Socialdemokratiet, SF og nu Enhedslisten er triste eksempler på dette.
Det er endnu mere besynderligt at påstå, at Lenin ville anbefale reformisternes vej, som styrker kapitalismens krige og holder arbejderklassen nede.
Enhedslisten har ikke alene accepteret en liberal og radikal økonomisk politik, men er også blevet lunkne i deres tidligere kritik af Israel, støtter EU’s militæroprustning og bakker op om krigen mod Rusland.
Dette sker på bekostning af velfærd og arbejderklassen.
Det er svært at forstå, hvordan nogle, der betegner sig som socialister, kan støtte kapitalisme, krig og undertrykkelse så ivrigt og samtidig ofre velfærd, frihed og demokrati.
Det er endnu mere besynderligt at påstå, at Lenin ville anbefale reformisternes vej, som styrker kapitalismens krige og holder arbejderklassen nede.
Min stemme vil aldrig gå til nogen, der har blod på hænderne og lader arbejderklassen og deres børn betale for imperialistiske drømme om verdensherredømme.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.