Svar på blogindlæg
Vi er glade for den høje beskæftigelse, som gavner den enkelte arbejder, men også samfundets økonomi.
Det betyder, at der er råd til at rette op på noget af det, som halter.
Arbejdstilsynet har stor plads til forbedringer. Vi kan ikke bruge en telefonsvarer eller en mailadresse, hvis vi står i en udgravning, som er ved at skride sammen, eller der er asbest i en bygning, vi skal bygge om. Vi kræver, at der er bemandede kontorer i de større byer, hvor vi kan få fat i en konsulent med et samme, hvis der er akutte problemer med sikkerheden på arbejdspladsen.
Hvis EU gennemtvinger fastsat mindsteløn, må vi bede vores forbund om at starte debatten om fortsat medlemskab.
Sagen fra Lynfrost-grunden i Nyborg viser, at Arbejdstilsynet har for dårlige forudsætninger og for lidt handlekraft til at stoppe overhængende farer, blandt andet i jordforureningssager. Arbejdsulykker er en tragedie for den enkelte og familien og en stor udgift for samfundet.
Det er godt, der bliver set med nye øjne på ungdomsuddannelserne, men vi tager afstand fra, at 10. klasserne afskaffes. Det presser unge mennesker til et valg tidligere end andre. Det er overvejende de velhavende, som har mulighed for at sende deres børn på efterskole. Derved stilles børn af familier med jævne indtægter ringere.
Vi savner forslag, som kan hæve standarden på erhvervsskolerne.
Mange steder er værktøj og grej forældet, og lokalerne er ikke tidssvarende. Vores unge har samme ret til gode uddannelsesforhold som de, der går den boglige vej. Hvis vi vil have flere faglærte håndværkere, skal skolerne tilbyde de bedste rammer for uddannelserne, både hvad angår det faglige og det sociale.
Ligeledes skal firmaerne tage lærlingene ind, inden de kommer på erhvervsskolerne, så de er sikret arbejde og løn under hele uddannelsen. Derved kan man sikre en større tilgang til faget.
Vi kræver, at der sættes stop for den stigende pensionsalder. Det skal være en ret at gå på pension efter 40 år på arbejdsmarkedet. Nogle kan holde til at arbejde længere, det er helt fint. Men mange er slidt op og slæber sig på arbejde. De skal have ret til at nyde de sidste år på en værdig måde.
A-kassesystemet skal indrettes, så de ledige ikke skal stille hos kommunale sagsbehandlere, men have kontakt med fagforeningernes a-kasser, hvor man kender medlemmerne, faget, skolerne og branchens virksomheder. Vi anerkender kommunernes indsats for at hjælpe ledige med handicap eller sprogproblemer, men de, som kun har ledighed som problem, er bedst tjent med at tale med en kollega, som kender faget.
Vi bakker vores regering, FH og DI op i modstanden mod EU-dikteret mindsteløn.
Vi vil selv forhandle vores løn- og arbejdsforhold efter den danske model, og det er vi enige med arbejdsgiverne om.
Hvis EU gennemtvinger fastsat mindsteløn, må vi bede vores forbund om at starte debatten om fortsat medlemskab.
Den gode beskæftigelse betyder enorme indtjeninger til vores arbejdsgivere. Ved overenskomstforhandlingerne i 2025 skal mindstelønnen have et betydeligt løft.
Der er ikke mange af os, som arbejder på mindstelønnen, men det gør en stor del af vores udenlandske kolleger, fordi de ikke har den faglige styrke. Deres arbejdsgivere truer rask væk med at sende dem hjem, hvis de ikke vil arbejde for mindstelønnen. Det vil skabe mere lige konkurrencevilkår, hvis mindstelønnen nærmer sig den almindelige indtjening.
Vi kræver, at der indføres kædeansvar i alle overenskomster, så en arbejdsgiver ikke kan løbe fra aftalerne ved at tage en underentreprenør uden overenskomst.
Vi er blevet enige med Dansk Håndværk og Kooperationen om det – hvorfor stritter de store entreprenører i DI imod? Går de ikke ind for fair konkurrence?
Arbejdsgiverne skal vide, at vi ønsker forlig om overenskomsterne – men de skal til lommerne, så vi får vores retmæssige del, og de skal acceptere kædeansvaret.
Ellers må vi bruge vores strejkeret.
Således vedtaget, Kim H. K. Jensen, Tue Tortzen, dirigenter.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
