Billedreportage fra OK-opstart
Vi ser, hvordan politikere fra forskellige partier bruger deres magtposition til at træffe beslutninger om dansk indfødsret, retten til førtidspension og – ikke mindst – familiers mulighed for at sørge for julegaver. Disse beslutninger rammer ofte de mest sårbare borgere og underminerer respekten for menneskerettighederne.
Et konkret eksempel er en ung mand med minoritetsetnisk baggrund. Han er født med en alvorlig hjernesygdom, og lægerne har vurderet, at sygdommen er uhelbredelig.
Alligevel nægter politikerne at give ham dansk statsborgerskab. Flere politikere stemte imod hans ansøgning med den begrundelse, at han skulle gennemføre danskundervisning og være aktiv på arbejdsmarkedet. Disse krav er urimelige, når fagfolk har dokumenteret, at hans helbred gør det umuligt.
Forskellighed er ikke et problem – det er en styrke.
Dette er ikke blot en administrativ beslutning. Det er efter min mening en krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder og en form for diskrimination. Hvor er respekten for de faglige vurderinger? Når politikere tilsidesætter lægernes og eksperternes konklusioner, underminerer de tilliden til systemet og skaber en uretfærdig praksis.
Løsning:
- Indfør en særskilt undtagelsesordning for borgere med dokumenteret uhelbredelig sygdom, hvor krav om sprogprøver og arbejdsmarkedstilknytning bortfalder.
- Skab en uafhængig klageinstans, der kan vurdere sager om indfødsret ud fra menneskerettighedsprincipper og faglige vurderinger.
Retten til førtidspension
Politikerne har besluttet at revurdere 5000 borgere, der allerede har fået tilkendt førtidspension. Mange af disse borgere har minoritetsetnisk baggrund og bor i udsatte boligområder.
Ud fra min egen erfaring med myndighedssamarbejde ved jeg, at processen for førtidspension er lang og grundig. Myndighederne gør alt for at få borgerne i arbejde, men når alle muligheder er afprøvet, og læger samt andre fagfolk vurderer sagen i et rehabiliteringsteam, danner det grundlag for tilkendelse af pension.
At genåbne disse sager virker som en mistillid til faglige vurderinger og en politisk beslutning, der rammer de svageste. Det skaber utryghed og stress hos borgere, der allerede kæmper med alvorlige helbredsproblemer.
Løsning:
- Stop massegenvurderinger og indfør en retssikkerhedsgaranti, så tilkendte pensioner kun kan genåbnes ved nye, væsentlige helbredsoplysninger.
- Styrk rehabiliteringsteamets autoritet, så politiske beslutninger ikke kan tilsidesætte faglige vurderinger.
- Indfør en menneskerettighedsvurdering i alle sociale afgørelser, så borgernes værdighed og retssikkerhed beskyttes.
Når politiske beslutninger tilsidesætter faglige vurderinger, svækkes tilliden til systemet og skaber en farlig præcedens. Menneskerettigheder er ikke til forhandling – de skal beskytte de mest sårbare, ikke bruges som politisk værktøj.
Julehjælp og diskrimination
Politiske udmeldinger om, hvem der må søge julehjælp, er bekymrende. Når en minister offentligt siger, at familier, der ikke fejrer jul, ikke skal søge julehjælp, kan det opfattes som diskriminerende og skabe splittelse. Det er benzin på bålet i en tid, hvor vi har brug for fællesskab og respekt for forskellighed.
Ingen bør udsættes for politisk diskrimination på grund af etnicitet. Som nævnt: Afvisning af statsborgerskab til en alvorligt syg ung mand, genbehandling af 5000 pensionister med anden etnisk baggrund og ministerens udmelding om julehjælp – alt dette er eksempler på grov forskelsbehandling.
Politikere kan have forskellige holdninger, men når handlinger direkte diskriminerer mennesker, strider det mod danske demokratiske værdier som respekt for forskellighed, ligebehandling og værdighed.
Politikerne overser virkeligheden
Etniske minoriteter er en vigtig del af det danske samfund. For nylig viste en undersøgelse fra SMV Danmark, at service, transport, restaurationsbranchen og andre sektorer i høj grad bæres af arbejdskraft med anden etnisk baggrund – et væsentligt bidrag til dansk økonomi.
Jeg står fast på, at uanset etnisk og kulturel baggrund skal vi behandle hinanden lige og værdigt. Forskellighed er ikke et problem – det er en styrke. Gennem min daglige kontakt med både myndigheder og borgere fra forskellige kulturer oplever jeg, at de ønsker fællesskab og tryghed. Derfor er det bekymrende, når politiske udmeldinger skaber utryghed.
Vi har brug for politikere, der i den offentlige debat bruger et inkluderende sprog og ikke fastholder magt ved at diskriminere en gruppe borgere. Det er tid til at styrke fællesskabet og respekten for menneskerettighederne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
