Læserbrev
Mangel på arbejdskraft er arbejdsgivernes ideologiske redskab til lavere lønninger.
I den seneste tid har vi hørt den økonomiske elite råbe op om, at det nærmest er umuligt at rekruttere den nødvendige arbejdskraft til virksomhederne.
Ja, optakten til de kommende overenskomstforhandlinger på det private område synes at være gået i gang. I hvert fald det ideologiske slag.
Når arbejdsgiverne og den økonomiske top råber på lovændringer, så de kan importere arbejdere fra fjerne lande, så er vi selvfølgelig nødt til lige at stoppe op og give det opmærksomhed. For ser vi på, hvordan vores arbejdsmarked er skruet sammen, så er arbejdsgiverne i Danmark nok de mest forkælede her i samfundet overhovedet.
Helt tilbage i 1899 var der nogle, som gav arbejdsgiverne retten til at lede og fordele og dermed retten til at stå for produktionen. Det indebar, at man planlagde sin produktion således, at man hyrede arbejdskraften ud af den reserve, der var. Arbejdsgiverne havde endda retten og ansvaret for løbende at sikre, at den arbejdskraft, der var brug for, den uddannede de selv. Som årene er gået, har man rettet ind efter arbejdsgivernes hylen hver eneste gang.
Det, vi er vidner til, er ikke mangel på arbejdskraft, men at arbejdsgiverne ikke kan få arbejdskraften billigt nok!
De har fået skattefordele og diverse afskrivningsmuligheder. Der er indført selskabslovgivning, og vi har accepteret, at når virksomhederne pludselig ikke kan bruge arbejdskraften mere eller flytter sin produktion, ja så overtager samfundet forsørgerpligten.
Man har oprettet en uudtømmelig kilde af billig arbejdskraft i form af det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, og vi har endda som samfund tilrettelagt hele vores uddannelsessystem således, at de unge styres hurtigst muligt ud i virksomhederne – ikke til gavn for de samfundsmæssige behov, men udelukkende efter behovet hos virksomhederne i deres jagt på vækst og profit.
Ja, man har endda imødekommet arbejdsgiverne, så de kan tage ‘halve lærlinge’, altså nøjes med at indgå korte uddannelsesaftaler.
Ja, arbejdsgiverne kunne lige pludselig ikke længere planlægge deres virksomheds drift tre år ud i fremtiden, påstod man. Også det er blevet imødekommet. Under coronaen blev de endda overhældt med statsstøtte, så de kunne beholde deres mandskab.
Nu står vi så her, hvor de endnu en gang råber op om, at det er helt umuligt at sikre den nødvendige arbejdskraft.
Så umuligt at Indien, Kina og Afrika er lande, man har udset sig for værende lande, hvor arbejdskraften skal kunne hentes.
Hvis de forkælede drenge i klassen virkelig bekymrede sig for arbejdskraftreserven her til lands, så tager man sit ansvar på sig.
Vi har 16.000 unge mennesker, som p.t. bare står og venter på, at en virksomhed laver en uddannelsesaftale med dem, og vi har over 100.000 af vores kolleger i a-kasserne, som står klar til at komme i job. Og i øvrigt en i forvejen uudtømmelig kilde af billig arbejdskraft inden for EU’s grænser.
Arbejdskraft er der nok af.
Det, vi er vidner til, er ikke mangel på arbejdskraft, men at arbejdsgiverne ikke kan få arbejdskraften billigt nok!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
