COP29 starter på mandag
Kære politiker i Københavns Kommune
Det ser ud til, at Københavns Borgerrepræsentation er af den holdning, at det kun er ved hjælp af nedrivning af vores hjem, at udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse kan gennemføres.
Skal vi ikke i stedet finde en god demokratisk løsning på både at bevare vores hjem og opfylde udviklingsplanen for Tingbjerg?
Måske er hele lovgrundlaget ulovligt! Hele “parallelsamfundsloven” er i hvert fald under behandling i EU-domstolen lige nu, fordi beboere fra Mjølnerparken har sagsøgt staten for, at loven er diskriminerende.
Så gør Københavns Kommune og fsb egentlig beboerne en tjeneste, eller gør man ejendomsspekulanterne en tjeneste?
Lyt til høringssvarene! Lyt til de 149 høringssvar, der direkte støtter en bevarelse af vores rækkehuse. Og de 24, der er imod fortætning generelt. Kun to er for en nedrivning, begge kommer fra bygherrerne.
Siden høringen sluttede, og forsalget til lokalplan 609 tillæg 1 blev behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, er der blandt andet blevet godkendt en ansøgning på at medregne Tingbjerg Kollegiets nuværende boliger i den samlede boligmasse. Dermed er det ikke længere nødvendigt at rive vores hjem ned eller gøre noget andet i stedet for, hvis vi skal ned på 40 procent almene familieboliger i Tingbjerg.
Så for hvis skyld er udviklingsplanen egentlig lavet? Det er i hvert fald ikke for os borgere, som nyder godt af en handicapvenlig bolig.
EU-domstolen
Mjølnerparkens beboere har i mellemtiden haft deres sag hørt ved EU-domstolen. I Mjølnerparken mener de, at loven diskriminerer, og det er også vores erfaring på Langhusvej. Så gør Københavns Kommune og fsb egentlig beboerne en tjeneste, eller gør man ejendomsspekulanterne en tjeneste?
Hvis beboerne, som har trodset deres tvangsflytninger i Mjølnerparken, får medhold ved EU-domstolen, så er udsigterne for spekulanternes profit heldigvis svær at skue. Dog skal ansvaret placeres, og det bliver en dyr affære. Vi på Langhusvej beder Borgerrepræsentationen tænke en ekstra gang over deres ansvar og underkende enhver nedrivning af flere almene boliger i “parallelsamfundets bekæmpelse”, som minimum til vi ved, om det er lovligt.
Spørgsmålet er ikke, om vi vil blive boende i vores rækkehuse eller ej.
Spørgsmålet er, om I vil hjælpe os med at bevare dem?
Som nævnt er der for nyligt foretaget ændringer i statusrapporten for udviklingsplanen for Tingbjerg 2024.
Procenten af almene familieboliger er nede på 37,89 procent, fordi ministeriet har godkendt, at det eksisterende kollegie regnes med som boliger, der ikke er almene familieboliger. Hvis vores rækkehuse bevares i tallene, så er tallet 38,50 procent, altså godt under de maksimalt 40 procent, der er kravet i loven og udviklingsplanen.
Hvem er det, man vil hjælpe?
Så vi spørger igen: Hvem er udviklingsplanen egentlig til for?
Hvis notatet fra Økonomiforvaltningen er korrekt, og det ikke er en trykfejl, at lokalplanen øger andelen af almene familieboliger til 39,95 procent i stedet for de 37,89 procent, der står i tabellen i statusrapporten, så er det endnu en grund til at ændre lokalplanen eller i hvert fald at udsætte behandlingen.
Det ser derfor også ud til, at der enten er noget, der ikke realiseres, eller noget, som allerede er markant ændret, siden de oprindelige planer blev vedtaget. Så hvornår kræves det egentlig, at en ændring af udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse kommer på tale?
Det hævdes, at hvis vores huse skal bevares, så skal ændringen godkendes af vores boligforening, som har investeret i at tvangsfjerne os fra vores hjem, samt godkendes i ministeriet. Hvad nu hvis vi ser på andre planer, hvad har så kunnet lade sig gøre?
- I Sønderborg har man stoppet nedrivninger i sidste øjeblik og vil ændre planen.
- Andre steder venter man med at udføre udviklingsplanen.
- I Mjølnerparken får man ikke længere et kvarterhus eller seniorbofællesskab.
Så hvor eksplicit skal det egentlig skrives i en udviklingsplan, før en ændring kan siges at være ufravigelig?
I Tingbjerg må vi stå tilbage med, at “forventede ændringer” ikke kan fraviges, når der er tale om salg til spekulanter, men hvis det handler om ungdomsboliger og institutioner, kan kravet uden videre lempes. Ja, ifølge lokalplanforslaget skal der ikke bygges alle de 270 nye ungdomsboliger på Tingbjerg Kollegiet, og der kommer i hvert fald ingen ny skole i Bystævneparken. Selv om begge dele står i udviklingsplanen.
Så hvem er det egentlig, man vil hjælpe, når vi tvinges ud af vores hjem?
Hvis ikke vi vidste bedre, så kunne vi tro, det handlede om penge. Ifølge vores borgmestre i København, så skal der i hvert fald ikke rives ned i København… Altså med undtagelse af lige præcis vores 42 boliger. Så ud over vores hjem på Langhusvej står vi til at miste grønne områder, stillealléer og fortidsminder.
Vores rækkehuse på Langhusvej er umiddelbart i god stand, og arkitekturen har vi Steen Eiler at takke for. Han tegnede vores hjem med tankerne om naturskøn bevarelse og med mulighed for at leve et normalt liv, selv hvis ikke forudsætningerne i vores handicap eller alder er til det.
Det påstås i forsalget til lokalplanen, at det ikke kan betale sig at renovere vores hjem. Det undrer vi os over. Der har nemlig ikke været foretaget en tilstandsrapport eller bygningsgennemgang siden 2015. En sådan rapport skal udarbejdes og laves hvert femte år. Indtil der er udarbejdet og fremført en repræsentativ tilstandsrapport, så kan hverken forvaltningen, Landsbyggefonden, fsb eller os, der bor på Langhusvej, faktisk vide, om vores murstenshuse trænger til en kærlig hånd ud over det sædvanlige.
Ved I nok til at stemme nu?
Vi kan derfor spørge os selv og jer igen: Mener I medlemmer af Borgerrepræsentationen, at I er oplyst fyldestgørende? Mener Borgerrepræsentationen, at der gælder særlige regler i Tingbjerg? Ønsker Københavns Borgerrepræsentation at tilskynde gentrificering, eller er der faktisk et ønske, om det også skal være muligt for almindelige borgere at bo i Københavns Kommune?
Fra vores haver i rækkehusene på Langhusvej på kanten til Utterslev Mose er der lige nu længere til Rådhuspladsen end Christiansborg. Hvis distancen til rådhuset skal blive kortere, så beder vi jer om at bevare vores hjem og sætte en beslutning om lokalplanstillægget i bero, til vi faktisk ved, om det overhovedet er lovligt.
Tingbjerg har jo ikke stået på “ghettolisten” siden 2022, så måske er det på tide at sige stop… Før det er for sent.
Venlig hilsen fra rækkehusenes beboermøde på Langhusvej i Tingbjerg.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
