Udtalelse
Fra næste år kan landets ministre se frem til en betragtelig lønstigning, efter regeringen sammen med SF og De Radikale har besluttet at ophæve en midlertidig lønnedgang på fem procent.
Aftalen blev indført for 14 år siden, men nu skal ministrenes lønninger tilbage på det tidligere niveau, hvilket resulterer i lønstigninger på mellem 73.700 og 92.100 kroner om året.
Jeg mener, at ministrenes lønstigning blot forstærker kløften mellem politikerne og befolkningen.
Statsministeren får 92.100 kroner mere om året i lønposen, vicestatsministeren, udenrigsministeren og finansministeren får en lønstigning på cirka 81.000 kroner, og de andre ministre kan hver se frem til minimum 73.700 kroner ekstra.
De folkevalgtes lønfest kommer i en tid, hvor verdensøkonomien er i negativ vækst, og flere lande kæmper med recession. Den kommer også i en tid, hvor den helt almindelige dansker oplever, at alt fra dagligvarer til energi er blevet markant dyrere.
Jeg mener, at ministrenes lønstigning blot forstærker kløften mellem politikerne og befolkningen. De folkevalgte viser en manglende forståelse for de økonomiske udfordringer, som den brede befolkning står overfor.
Vi andre har i årevis været nødsaget til at skulle nøjes med små lønstigninger i forbindelse med de skiftende overenskomstforhandlinger, mens de folkevalgte bare kan beslutte, at de skal hæve deres allerede fede lønninger.
Hvordan kan vi andre forvente, at de folkevalgte repræsenterer vores interesser, når de øger deres egne lønninger, mens vi andre kæmper med at få enderne til at mødes?
Samtidig med at de folkevalgte på denne måde sikrer sig selv højere lønninger, ser det ud til, at de er ved at forberede befolkningen til en kommende “krigsskat” eller “fredsskat” på baggrund af deres beslutning om at bruge mange flere milliarder på krigsmateriel og på krigen i Ukraine.
Derfor bliver det også svært at opfatte demokratiet som et sandt folkestyre. De folkevalgte kan vælge at inddrage landet i krige og konflikter, bruge mange milliarder på oprustning, dernæst smide regningen over på den lille mand og kvinde på gulvet – samtidig med at de giver sig selv en betragtelig lønstigning.
Når folket kun hvert fjerde år får mulighed for at vælge mellem partier, der ofte har sammenfaldende holdninger til centrale emner, bliver spørgsmålet, om det repræsentative demokrati lever op til idealerne om reelt at tjene folkets interesser.
Kan man kalde det et folkestyre, når politikere kan træffe beslutninger, der tilsyneladende gavner dem selv, samtidig med at befolkningen mærker konsekvenserne af økonomiske kriser og politiske prioriteringer?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
