Kære SF, Enhedslisten, Alternativet, Frie Grønne og andre partier på venstrefløjen:
I dette historiske øjeblik i Danmark, hvor det sejler for de traditionelle regeringspartier, så kunne jeg (måske også andre demokratiske borgere) tænke mig at vide, om I har tænkt jer at blive de reelle demokratiske repræsentanter for fremtidens Danmark, eller vil I stadig blive ved med knæle for Socialdemokratiet, fordi I stadig tror på Stauning, Krag og Mette Frederiksen og dermed altid bare nøjes med de sædvanlige 30-40 mandater?
Repræsentanter for oppositionshøjrefløjen har næsten dobbelt så mange mandater ved at føre politik, der nedgør og sviner mennesker til.
Al snak om, at vi borgere, der stadig kan og må stemme, bare kan stemme anderledes, er sket ved hvert eneste valg, og det har intet ændret.
Lige siden jeg hørte de første politiske ord, så har ordet “kompromis” altid været nævnt. Anvendt som en hellig gral for, at vi borgere skulle forstå, hvor svært og komplekst det er at føre politik og særligt være i en mindretalsregering og/eller en regering afhængig af skiftende flertal. Der kunne siges meget mere om dette, men for cirka to år siden aflivede Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Lars Løkke myten, ligesom de aflivede blokpolitik, for sammen ville med de med absolut flertal “redde Danmark”.
Hvad jeg synes SVM har opnået: En ny frisure til MF, Jakob skred, Lars Løkke kører en klovnebus, et EU-katastrofevalg for SVM samt selvfølgelig en krigsøkonomi (minimum to procent til NATO plus det løse), skattelettelser til lobbyistvennerne og eller deres familier, vished om, at forureneren aldrig betaler og lukkede øjne over for blandt andet Gaza og Vestbredden.
Det vil sige, i bund og grund er der ingen forskel på “kompromis” og “absolut flertal”, eller om det hedder rød eller blå blok.
Derfor spørger jeg igen til de samme førnævnte venstrefløjspartier: Har I planer om på et eller andet tidspunkt at opnå 50,1 procent af stemmerne til et folketingsvalg?
Spørgsmålet er relevant, for der er lige nu mere repræsentation fra en del partier (DF, DD, NB, LA) for hvem menneskerettigheder, konventioner og humanisme er noget, de gerne ser afskaffet.
Lad os tage et kig på nogle af de politiske resultater (mandater). Ved de sidste syv folketingsvalg fra 2001 til 2022 har A opnået i snit 48 mandater, B: 12, C: 13, V: 43, SF: 14, Ø: 9. Alternativet 7, Moderaterne: 16 og Frie Grønne 0. Kigger man på de historiske resultater (højeste antal mandater og nuværende meningsmåling), så er status følgende: A (76/37). B (27/10). C (42/11). V (56/19). M (16/8). SF (27/29). Ø (14/12).
Det er disse tal, der med al tydelighed viser, at de partier, som gennem historien har siddet i diverse regeringer, lige nu ligger langt fra tidligere tiders “succes”, men de taler stadig som om, at de er uundværlige og de mest ansvarsfulde for Danmark. De er repræsentative for deres lobbyistnetværk. Det er blandt andet derfor, vi lige nu har en SVM-regering.
Mandatfaldet for den nuværende regering samt B og C er ikke kommet det progressive Danmark til gode, i stedet er det angsten, manipulationen, diskriminationen og ønsket om status quo, der vinder frem. Eller skrevet på en anden måde: En fanatisk opportunisme der også hylder nødvendighedens politik.
Al snak om, at vi borgere, der stadig kan og må stemme, bare kan stemme anderledes, er sket ved hvert eneste valg, og det har intet ændret. Al snak om stemmespild giver kun mening, hvis man fortsætter med at fodre partier, der vil krig, diskrimination, lobbyisme, ikke vil stå på mål for menneskerettighederne og dets konventioner, og som i årtier har forsinket den grønne dagsorden og aktivt lovgivet den sorte samt undermineret vores hverdag (kaldet velfærd) med ventelister, alt for dyre boliger, nedslidte skoler og ikke mindst nedslidte borgere, fordi de ikke må gå på pension i tide og/eller bare blive behandlet respektfuldt og værdigt.
… Et oprør, I bør være bannerførere for. Nye demokratiske veje skal opstå til nye tider for os mennesker.
I 2025 er der kommunalvalg. I 2026 er der folketingsvalg.
Kære Pia, Pelle, Franciska, Sikandar med flere: Støttedemoerne for Gaza, klimaet, naturen, flygtninge, Irans kvinder, Nepal med mere viser, at der er masser af aktivisme i Danmark. Cirka 500.000 kan eller snarere må ikke stemme, de skal også høres.
Det Socialdemokrati, som I mødes med inde på Christiansborg, er ikke røde og har ikke været det længe. Og mange af deres kommunalpolitikere er det heller ikke. Hvis I stadig ønsker det “gamle Socialdemokrati” tilbage, så vil jeg mene, at I spilder tiden. Og derfor vil det være en god idé at fortælle det en gang for alle, om I er afhængige af Liste A eller, som det er sket for rigtig mange borgere, løsriver jer? Vores demokrati har ikke brug for arrogance og arrogante politikere, som tror, andres eksistens kun giver mening, hvis man “lystrer dem”.
Og inden jeg runder af, så viser nedsættelse af udvalg og kommissioner, partihop, jeres lønninger og pensioner samt mandater, der bliver til lobbyistjob, også, at der skal ske noget radikalt. Og det er et oprør, I bør være bannerførere for. Nye demokratiske veje skal opstå til nye tider for os mennesker. Vi skal ikke længere tingsliggøres som “forbruger”, “borger”, “patient”, “stemme”, “nedslidt”, “flygtning”, “indvandrer”. Nok er nok!
Hvis det er en dyd, som Socialdemokratiet påstår, at kæmpe for minoriteterne. Så lad os gøre det ved at give de samme muligheder for alle i Danmark på lige fod med folkevalgte på Borgen og de muligheder, skiftende regeringer giver til de rigeste, for i den sidste ende er det jo “os”, der er ansat hos dem, og “vi” har ansat jer. Alt sammen med vores løn, liv og sjæl. Tak.
PS! Jeg ved godt, at en del af arbejdet på Christiansborg foregår i udvalg og er afhængige af kommissioner, men mit spørgsmål kan besvares meget enkelt og hurtigt. Og uanset svaret så kræver det politisk og menneskelig potens at skulle løse det uløste og dermed alle de problemer, som blandt andet de historiske regeringspartier har skabt for Danmark og alle dets skønne mennesker. “Vi” har arbejdstøjet, uanset om vi er arbejdere eller ej, for det handler om intention, mod og visioner.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.