Helt enig. Det vi ser i øjeblikket er, at politikere og ledende militærpersoner arbejder på at skabe en fortælling om tidspunkter med succes i Afghanistan på trods af krigens løbende oplevelser af døde soldater og 100.000 døde afghanere. Bevidst eller ubevidst benytter de herved en, fra hjerneforskning (bl.a. smertefuld behandling), kendt mekanisme. Den viser at mennesker har to former for “selv” – et oplevende og et fortællende. Når vi har været igennem traumatiske oplevelse, så sammensætter vi efterfølgende en historie (fortælling) baseret på både de gode og dårlige konkrete oplevelser undervejs. Hvis denne fortælling ender “lykkeligt” (barnet i tandlægestolen får en slikkepind), så er dette det vigtigste element i vores samlede vurdering af oplevelsen. Vi tillægger afslutningen en større betydning end de løbende oplevelser undervejs. Derfor foregår der lige nu en kamp om at skabe den samlede afsluttende fortælling. Jeg tror at dette bliver svært i denne sag, fordi også afslutningen har været en meget traumatisk oplevelse. Eliten som f.eks. Per Stig Møller, Løkke (lidt mindre), Forsvarsministeren og Generalerne gør deres bedste med Al Qaeda, skolepiger osv., men det bliver ofte krampagtigt. Hvis vi skal undgå gentagelse, må håbet være, at de der ikke støttede invasionen også bidrager til fortællingen. I det lys kan man måske være lidt ærgerlig over at disse partier (parti) desværre holder sig tilbage, formentlig for ikke at virke hoverende.
Efter 20 års mislykket krigsindsats i Afghanistan er det vigtigt at lære af erfaringerne, så vi ikke begår de samme fejl igen.
Den vigtigste lære er, at krig hverken skaber demokrati, menneskerettigheder, velfærd eller sikkerhed. Tværtimod. Krig skaber død, ødelæggelse, ulykke, håbløshed og terror.
Problemet er derfor ikke, at vi trækker os ud af Afghanistan. Problemet er, at vi valgte at gå ind med militære midler.
Når Philip Khokhar, Anders Fogh og andre fortalere for fortsat krig fortæller, at fejlen var, at vi trak os for tidligt ud, så ser de bort fra, at afghanistankrigen har været en katastrofe for afghanerne såvel som for de udsendte soldater.
Taleban var både undertrykkelse, sharia-lovgivning og religiøs fundamentalisme, men samtidig fred, tryghed og lov og orden.
44 danske soldater kom hjem i kister. Hver 5. udsendte soldat har fysiske eller psykiske mén. I krigen er der dræbt over 100.000 afghanere, og millioner af afghanere er drevet på flugt under den NATO-ledede invasion.
Det har ikke fyldt ret meget i den danske presse, der ikke kan eller vil forstå, hvor frygtelig krig er for dem, det går ud over.
Afghanistan har været præget af borgerkrig siden slutningen af 70’erne.
Krigsherrer har kæmpet om magt, penge og opium. Det har været frygteligt for afghanerne, og ingen har beskyttet dem. De levede i konstant fare for død, lemlæstelse og ødelæggelse. Det var derfor, Taleban oprindeligt kom til magten, og det er derfor, Taleban nu hurtigt og næsten uden modstand har overtaget magten i Afghanistan.
Taleban var både undertrykkelse, sharia-lovgivning og religiøs fundamentalisme, men samtidig fred, tryghed og lov og orden. Det har Vesten aldrig forstået.
På samme måde var NATO’s invasion både et håb om befrielse fra undertrykkelse, sharia-lovgivning og religiøs fundamentalisme, men også en tilbagevenden til krig, lovløshed og korruption, fordi NATO gav magten til de gamle krigsherrer og narkobaroner.
I tiden efter invasionen var der forhåbninger blandt afghanerne om en bedre fremtid. De blev ikke indfriet. Nu ønsker mange afghanere bare at få fred, også selv om det skal være hos Taleban.
Vi kan godt forstå, at de afghanere, der har bedre muligheder, flygter, for Taleban er undertrykkelse, men alternativet, fortsat krig, er værre for de afghanerne, der er nødt til at blive i Afghanistan.
Vi skal hjælpe afghanerne via dialog og humanitær indsats. Militære midler virker ikke.
Læren af Afghanistan er, at hvis vi vil yde en nyttig indsats i konflikter, må vi holde op med at sende bombefly og soldater og i stedet genopbygge vores diplomati og udvikle den humanitære indsats.
Krig skaber hverken demokrati, menneskerettigheder, velfærd eller sikkerhed. Tværtimod. Krig skaber død, ødelæggelse, ulykke, håbløshed og terror.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.