Trusler om militær intervention
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Hver dag går tusindvis af danske kvinder på arbejde med smerter og symptomer, som kunne være behandlet eller forebygget – hvis vi som samfund tog deres sundhed alvorligt.
Kvinder med hårde, fysisk krævende jobs og lav indkomst rammes ofte hårdest.
Alt for mange kvinder i Danmark lever med sygdomme, symptomer og smerter, som vi kunne gøre noget ved – hvis vi ville. Vi ved i dag langt mere om, hvordan manglende investeringer i kvinders sundhed betyder, at behandlinger forsinkes, forebyggelse halter, og at alt for mange må kæmpe unødigt for at blive taget alvorligt i sundhedsvæsenet.
Det her er ikke kun et kvindeproblem – det er et samfundsproblem. Når kvinder ikke får den rette hjælp i tide, går det ud over familieliv, arbejdsfællesskaber og hele vores fælles velfærd.
Et videnshul der koster dyrt
En stor del af problemet er, at meget i sundhedsvæsenet er udviklet til mænd – og afprøvet på mænd. Historisk har forskning i sygdomme, medicin og behandling taget udgangspunkt i mandekroppen som “standard”. Men mænds og kvinders biologi er ikke ens. Sygdom kan vise sig forskelligt, medicin kan have forskellige virkninger, og bivirkninger kan være mere udtalte hos det ene køn end det andet.
Værre er det, at der er forsket alt for lidt i kvinders celler og biologi. Det betyder, at vi stadig mangler grundlæggende viden, som kunne forbedre både forebyggelse, behandling og rehabilitering. Vi har brug for målrettet grundforskning i kvinders celler, hormonsystem og fysiologi, så fremtidens sundhedsvæsen kan bygge på et solidt fundament, der gælder for hele befolkningen – ikke kun halvdelen.
Når forskningen ikke inkluderer kvinders biologi i tilstrækkeligt omfang, er det ikke bare en skævhed – det er et systematisk problem, der skaber ulighed i sundhed.
Kvinder med hårde, fysisk krævende jobs og lav indkomst rammes ofte hårdest. Når man ikke har fleksible arbejdstider, er det sværere at få tid til undersøgelser og behandlinger. Samtidig kan sygdom betyde tab af indtægt eller risiko for at miste jobbet. Manglen på ligestilling i sundhed er derfor også en del af den sociale ulighed i Danmark.
Konsekvenser for arbejdsmarkedet
Manglende viden og forkerte behandlingsforløb har en pris. Mange kvinder må gå ned i arbejdstid på grund af sygdom, og alt for mange forlader arbejdsmarkedet alt for tidligt. Det er et tab for den enkelte, men også for samfundet, der mister erfaring, kompetencer og fællesskabskraft.
Et eksempel: En kvinde med endometriose kan gå i årevis med smerter, fordi sygdommen ikke opdages i tide. Hun forsøger at passe sit job, men må ofte melde sig syg. Til sidst er smerterne så voldsomme, at hun må gå ned i tid – og senere helt forlade arbejdsmarkedet. Med tidlig diagnose, behandling og målrettet forebyggelse kunne hun have haft et langt, aktivt arbejdsliv.
Fagbevægelsen skal også være en drivkraft i at sikre bedre sundhed for kvinder. Det betyder, at sundhed på lige vilkår skal være en del af arbejdsmiljøarbejdet, overenskomstforhandlingerne og de politiske krav til Folketinget. Fagforeninger kan presse på for, at der afsættes midler til grundforskning i kvinders biologi, at arbejdspladser får bedre, forebyggelsesindsatser og oplysning, og at sygefravær håndteres med blik for de kønsspecifikke udfordringer, mange kvinder møder.
Når fagbevægelsen rejser kravet om lighed i sundhed, handler det ikke kun om kvinder – det handler om et sundhedsvæsen og et arbejdsmarked, der fungerer for alle.
Vi har brug for en samlet strategi
Hvis vi skal ændre situationen, kræver det politisk vilje og en national strategi for kvinders sundhed. Den bør indeholde:
- Lige adgang til hurtig og præcis udredning og behandling – uanset køn, alder eller baggrund.
- Mere forskning i sygdomme, der især rammer kvinder, og i kønsforskelle i symptomer og effekt af behandling.
- Målrettet grundforskning i kvinders celler, biologi og hormonsystem, så vi forstår kvindekroppen bedre og kan udvikle mere præcis behandling.
- Forebyggelsesindsatser og oplysning, så færre kvinder bliver syge, og så sygdom opdages tidligere.
- Styrket faglig viden hos sundhedspersonale om forskelle i mænds og kvinders sygdomsforløb, symptomer og behandling.
- Systematisk indsamling af data om både mænd og kvinder – helt ned på celleniveau – så vi opdager forskelle og handler på dem.
Mænds og kvinders biologi er ikke den samme, og det må vi erkende – også i den måde, vi tilrettelægger og udvikler det nære, sammenhængende sundhedsvæsen. Det er nu, vi skal i gang, både for at skabe et mere retfærdigt sundhedsvæsen og for at gøre op med den ulighed i sundhed, vi har i Danmark på dette område.
For retten til sundhed gælder os alle – og et sundhedsvæsen, der tager højde for både mænds og kvinders behov, vil være stærkere, mere retfærdigt og mere bæredygtigt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
