Nyhedskommentar
Min geologikyndige kone efterlod sig et standardværk fra 70’erne Danmarks Natur. I bind 10 (Grønland og Færøerne) beskrives stedet Ivittut og mineralet kryolit. Gennem elektrolyse kunne det få bauxit omdannet til aluminium. Anvendelsen var ”under 2. verdenskrig stort set grundlaget for Grønlands selvstændige økonomi. I 1962 var der brudt 3,5 millioner ton, og forekomsten var dermed udtømt.” (Side 57).
På grund af afbrudte handelsforbindelser blev kryolitten efter den 9. april 1940 kun udskibet til USA. US-soldater bevogtede Ivittut. Lettere end andre metaller brugtes aluminium til amerikanske bombefly. Pengemæssigt blev der afregnet på midlertidige konti. Dette medførte en ’selvstændig’ grønlandsk økonomi, idet USA betalte med at sende forsyninger til Grønland. Den af USA anerkendte danske diplomat Henrik Kaufmann disponerede over indtægterne, selv om han blev vraget af de danske myndigheder.
Omkring Arktis trækker et stormvejr op …
Dokumentaren ’Grønlands hvide guld’, sendt i DR TV 9. februar, men nu fjernet af DR’s ledelse, skønner, at det amerikanske firma Pennsalt igennem 100 år har handlet med kryolit i samme mængde, som Kryolitselskabet Øresund gjorde igennem 135 år. Omsætningstallet på 400 milliarder kroner bruges derfor også som størrelsesorden for en tilsvarende omsætning i USA. Her dækkede det flere firmaer, idet Pennsalt kun handlede med råkryolit.
Når det amerikanske Senat nu har diskuteret køb eller overtagelse af Grønland (Information 14. februar), vil det være oplagt, at danske forskere og diplomater henvender sig til amerikanerne og beder om, at de beregner deres omsætning. DR har jo nu også påtaget sig et ansvar for at komme til bunds i sagen.
Dokumentarens producere har brugt flere år på at lave filmen. Dagbladet Politiken fandt, at den var så grundig, at det blev kedeligt: ”På den måde kan filmen og folkene bag ikke beskyldes for at fifle med tal eller fortolke uvederhæftigt” (citeret af Rune Lykkeberg, Information 15. februar).
Folkene bag dokumentaren har indhentet forskellige opfattelser af sagen. De viser skridt for skridt, hvordan de fandt årlige regnskaber af Kryolitselskabet Øresund, og hvordan de opsummeres over tid. Med hjælp af Torben M. Andersen, dansk økonomiprofessor og formand for Grønlands Økonomiske Råd, blev tallene for 135 år omregnet til en nutidsværdi af hele omsætningen, de omtalte 400 milliarder kroner.
Striden om tallene
Det kan undre, at Informations chefredaktør Rune Lykkeberg på lederplads underkender dette sobre arbejde som misinformation. Han mener, at dokumentaren behandler resultatet, som om det var den økonomiske udrednings facit og ikke et oplæg for videre opklaring, work in progress.
Økonom Bengt-Åke Lundvall tilbageviste påstanden om misinformation i et læserbrev:
”Hensigten med programmet er at vise, at pengestrømmen er gået begge veje – ikke kun fra Danmark til Grønland” (Information, 18. februar 2025). Samme dag, hvor dokumentaren blev taget ned og nyhedschef Thomas Falbe fyret, kaldte emerita i økonomi Katarina Juselius i en kronik ”økonomernes fordømmelse for ensidig” (Information 19. februar 2025). Men da var skaden sket.
Formanden for Færøernes Økonomiske Råd kan da også den 20. februar kun i en kommentar beklage den danske stats ensidige forvaltning af den grønlandske undergrund som kolonial magtanvendelse. Hørte nogen denne økonomiske visdom?
Politiken så mere afslappet på beregningerne. Men ellers insisterede medier og anti-woke-politikere dogmatisk på, at der manglede fradrag af omkostninger, førend man kunne sige noget om gevinsten fra operationen Kryolit. Fradraget kan savnes, når man mikroøkonomisk kun tænker på selskabets indtjening. Grønlandseksperten og økonom Lise Lyck påpegede dog allerede i dokumentaren, at samfundets indkomstskabelse vitterligt ikke lå i Grønland.
Kryolitselskabets omkostninger i form af lønninger, maskiner, transport og så videre førte til indtægter hos mange danskere, men ikke grønlændere.
Bengt-Åke Lundvall stiller derfor spørgsmålet: ”Hvordan ville Danmarks nationalindkomst have udviklet sig uden udvinding af kryolit?”
Spørgsmål er ikke let at besvare. Men, som dokumentaren antyder, er en del af overskuddet gået til etablering af et ”industrikonglomerat … Dansk Salt I/S, Danish Fancy Food Grid A/S, Maskinfabrikken Gerni A/S, Brødrene Reincke A/S, Dantec A/S og Grønlandsfly A/S” (Økonomisk Ugebrev Finans 12. februar 2025). Hensynet til dansk nationaløkonomisk indkomstskabelse blev alligevel ignoreret af hele det kor, der kun talte omkostninger.
Kulturkamp
Liberal Alliances kulturordfører Katrine Dauggard var tidligt ude med at påpege, at dokumentaren var blevet afsporet af en marxistisk indisk forsker (DR2 tv-avisen den 13. februar).
Mediestormen omkring dokumentaren blev til kulturkamp. Da røgen havde lagt sig den 16. februar, forklarede CBS-professor Poul Fritz Kjær, der betegner sig selv som ophavsmand til en alternativ teori om den politiske økonomis ret, stridens kerne.
De traditionelle danske økonomer og den indiske økonom Arindam Banerjee fra Delhi talte i hver sin boble – ude af stand til at forstå hinanden. De har forskellige præmisser og interesser. På den ene side overalt anvendelige universalistiske modeller. På den anden side historisk-geografiske forståelser for en kolonial relation med ulige magtforhold mellem undertrykte og kolonialister.
Det forklarer, hvorfor der ikke er basis for en samtale. Og man kan ikke lægge dokumentaren ’Grønlands hvide guld’ til last, at kryolitbrydningen skete i en tid, hvor Grønland var Danmarks koloni – og endnu ikke en underordnet dansk forvaltningsenhed. Under Første Verdenskrig bekræftede USA udtrykkeligt Danmarks ret som kolonimagt over hele Grønland. De så dermed stort på deres egen Monroe-doktrin.
Afkolonisering
Nøglen til at åbne fortidens dør hen imod en selvstændig fremtid ligger i de afkoloniseringsprocesser, som FN indledte efter Anden Verdenskrig. Med grundlovsændringen i 1953 og dens inddragelse af Grønland som et dansk amt har Danmark undgået en reel afkolonisering – eller trukket den i langdrag.
Ungdomsoprøret i slut-60’erne – husk for eksempel den kunstneriske pioner Rasmus Lyberth eller rockgruppen Sumé – åbnede vejen til grønlænderes øgede selvbevidsthed og kampen for hjemmestyret. Den blev til lov i 1978. I 1985 meldte Grønland sig ud af de Europæiske Fællesskaber (EF). Det tog dog over 20 år, førend vejen til selvstændighed i 2009 blev brolagt gennem lov om selvstyre. Ingen revolution, kun en evolution.
Rigsfællesskabets teoretiker, juristen Frederik Harhoff, gjorde for nylig opmærksom på, at der er defineret syv trin på vejen mod selvstændighed fra en beslutning i det grønlandske landsting, som vi endnu har til gode, og indtil Folketingets stillingtagen. Skridtfølgen blev formuleret af den kommission, der gik forud for selvstyreloven (Information, 9. januar 2025). Processen kan forventes at komme i gang efter det grønlandske valg i marts måned.
Den 20. februar kalder formanden for det grønlandske landsstyre, Múte B. Egede, tilbagetrækningen af dokumentaren “en ommer: Det er ren og skær benægtelse af essensen i dokumentaren. Nemlig at Danmark har tjent stort på os – på bekostning af os.” Múte har ikke haft noget imod, at samme udsagn i dokumentaren har været støttet af en graf, hvor bloktilskuddene var med. Dokumentarens redaktører var så forsigtige, at de fjernede denne graf. Men lige meget hjalp det. Omkring Arktis trækker et stormvejr op – Trump eller ej.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
