Da jeg hørte, at to af mine bekendte var med til hjælpe med – blandt andet indrette værelser – til Danmarks første krisecenter for børn og unge under 18 år, så tænkte jeg over, hvordan jeg havde det som barn.
Jeg er adopteret fra Sydkorea i 1973. Jeg er født i juli 1970. Min barndom i Viborg var rædselsfuld. Jeg stak af flere gange. Hvor skulle jeg gå hen? Det endte altid med, at jeg vendte hjem. Jeg har for eksempel prøvet at blive hevet op om natten til krydsforhør, fordi jeg har stjålet penge eller fået værelsesarrest i sommerferien, således at jeg kun måtte komme ud af mit værelse, når jeg skulle have mad og på toilet.
Som voksenadopteret fik jeg at vide af mine adoptanter, at deres kærlighed var slidt op til mig, så derfor besluttede jeg at ophæve min adoption. Det gik igennem den 25. november 2014.
Når der allerede mindst har været 130 børn gennem Joannahuset fra forskellige egne af landet siden 15. august sidste år, så viser det, at der er et stort behov.
Jesper Park van der Schaft
Så da jeg fandt ud af det med Joannahuset, hvor børn og unge under 18 år kan søge hen, så tænkte jeg: Yes. Krisecentret skal da have penge. Jeg ville selv have søgt hen til sådant et center, da jeg var barn, og jeg tror, at det kunne have reddet forholdet til mine tidligere adoptanter. Børn skal være børn og have en tryg opvækst. De skal ikke bekymre sig om for eksempel at blive låst inde eller blive hevet op natten, selvom de har gjort noget galt, sådan som jeg blev – psykisk vold – eller anden vold. Det kan stadig forfølge mig den dag i dag.
Den 7. maj besøgte jeg Joannahuset for at donere 20.000 kroner til huset. Der fik jeg at vide, at siden Joannahuset startede den 15. august sidste år, har der været cirka 130 børn og unge forbi huset. Selv børn og unge fra Jylland og Bornholm har været så utrygge i deres hjem, at de har taget til Joannahuset i København. For det er Danmarks eneste krisecenter for børn og unge under 18 år. En gruppe af de børn, som kommer, er tosprogede børn, hvor en del af dem er udsat for social kontrol.
De to ting, som slog mig mest, var, at der er børn fra Jylland og Bornholm, som flygter fra deres forældre og søger til Joannahuset i København, og at der nogle gange kom et barn hen til huset og fik snakket med personalet – for senere at komme til huset med hans/hendes søskende.
Når der allerede mindst har været 130 børn gennem Joannahuset fra forskellige egne af landet siden 15. august sidste år, så viser det, at der er et stort behov for et krisecenter for børn og unge under 18 år i hver region.
Børn og unge har krav på tryghed i deres opvækst!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.