Kronik
Længe leve de valencianske arbejderes klassesolidaritet!
Disse dage har været tragiske for arbejderklassen i de centrale regioner i Valencia med tal, der overstiger 200 døde, og som ser ud til at stige i betragtning af behovet for at bruge Valencia-messen som lighus. Vi står over for en forbrydelse, en forbrydelse begået mod arbejderklassen, og som langt fra er en meteorologisk tilfældighed.
Vi står over for en politisk årsagssammenhæng, hvor kommunens og statens kriminelle ledelse, byggespekulationen og arbejdsgivernes beslutning om at fortsætte med at arbejde går op i en højere enhed.
Kun det organiserede folk kan redde folket! Socialisme eller barbari!
Ledelsen under DANA-stormen har reageret på strengt politiske og klassemæssige kriterier til fordel for sin klasse, den herskende klasse. Er det ikke en kriminel handling ikke at evakuere industri- og handelsområder med en kendt risiko for oversvømmelse? Er det ikke en kriminel handling at lade arbejdsgivere og chefer få frie hænder til at beslutte om arbejdernes sikkerhed, selv om vi er i alarmberedskab?
Er det ikke en forbrydelse at ignorere de meteorologiske og klimatologiske eksperter, som har advaret om dette meteorologiske fænomen? Er det ikke en forbrydelse at være medskyldig i den situation, som infrastrukturen i de berørte områder har befundet sig i i årevis, ud over den nuværende regering?
De oversvømmede områder i La Ribera, l’Horta de València og Foia de Bunyol-Chiva, plus nogle andre lokaliteter, er områder med en kendt risiko for oversvømmelse. Rambla del Poyo, som starter i Chiva og slutter i l’Horta, og Barranco de La Saleta-kløften blev hårdt ramt af oversvømmelserne i 1957 og 2000. Ifølge PATRICOVA, en lokal handleplan for forebyggelse af oversvømmelser, der blev godkendt i 2015, er disse byer udsat for oversvømmelser på grund af økonomiske og strukturelle aspekter, infrastrukturens tilstand og miljømæssige kriterier.
Hvad er der blevet gjort? Ifølge forskellige undersøgelser er der kun gennemført tilpasnings- og oprydningsforanstaltninger, og eksperter på området påpeger altid, at det haster med strukturelle foranstaltninger, som altid fremgår af rapporterne og aldrig bliver gennemført. Lad os huske på, at mens der ikke bliver taget hånd om dette, bliver der i al hast bidraget med 2,2 procent af bruttonationalproduktet til NATO.
Hvorfor er disse nødvendige strukturelle tilpasninger ikke blevet gennemført i de mere end 60 år?
Svaret er, at Valencia, ligesom resten af Spanien, er et land, hvor fysisk planlægning ikke eksisterer, eller rettere sagt, hvor man er prisgivet spekulative interesser. Hvordan kan man bygge boliger i sådanne højrisikoområder? Hvordan kan det være, at industriområder i disse tilfælde er rottehuller uden flugtveje for arbejderne?
Svaret er klart. Hvis vi taler om regional, civil og urban infrastruktur, er forvaltningen af den en forretning, uanset om den er outsourcet, eller om det er det offentlige, der står for den.
Vidnesbyrdene fra forskellige arbejdere og ansatte, hvad enten det er fra industriområderne Paiporta og Riba-Roja, der måtte overleve i timevis på deres egne arbejdspladser, fra dem, der blev tilbageholdt i indkøbscentre, som blev forhindret i at angive, at der var rød alarm, eller observere varebiler fra Amazon eller Mercadona, der arbejdede på tidspunktet for alarmen, er eksempler på, hvordan ledelsen af DANA har reageret på et krav:
At den kapitalistiske produktion, at produktionen af merværdi ikke stopper. Enhver arbejdsgiver, der tvang sine arbejdere til at blive på deres poster eller tvang dem til at gå til deres arbejdspladser i kølvandet på alarmen, bør få sin fabrik eller sit lager eksproprieret og givet til sine arbejdere, når det er genopbygget.
Håndteringen af konsekvenserne af DANA på centralt og regionalt niveau viser, hvor ligeglad staten er med arbejderklassen. Det er en fornærmelse og en opvisning i hykleri og demagogi kun at sende 500 soldater.
Vi gentager, at ud af 140.000 soldater vil kun 500 blive mobiliseret, når der er landsbyer, hvor det ikke har været muligt at få adgang til, og der er et presserende behov for en indsættelse, der svarer til denne forbrydelses omfang. De statslige sikkerhedsstyrker undertrykker i stedet for at hjælpe, netop på grund af manglen på og utilstrækkeligheden af mandskab.
Hertil kommer, at regionalregeringen har afvist hjælp fra specialiserede grupper fra Catalonien ud fra rent politiske kriterier.
Arbejderklassens enorme solidaritet er det eneste organiserede svar. Vores klasses solidaritet, dens evne til at organisere og reagere, er prisværdig. Den solidaritet, som arbejderklassen udviser, viser os, at den borgerlige stat ikke er i stand til at styre vores liv, og den er et tegn på, at vores klasse altid reagerer på trods af al den individualistiske og forbrugeristiske propaganda, de serverer for os.
At have logisk regional planlægning, passende infrastrukturer samt vedligeholdelse af disse er ikke omfattet af den borgerlige logik, som bruger sine kræfter på at udplyndre, enten ved at udlicitere, enten fra sin position i staten og i det “offentlige”, eller ved at bruge vores midler til at øge budgettet til krig og NATO for at bevare sin position som nummer to i den imperialistiske kæde.
PCPE, De Spanske Folks Kommunistiske Parti og dets ungdomsorganisation JCPE gentager deres kondolencer til de berørte. Dette er en tid for arbejde og solidaritet. Enhver propaganda, der mangler politisk fokus mod de skyldige, hver eneste af dem uden undtagelse, eller som søger selvpromovering, er et eksempel på kynisme og hykleri.
Vi opfordrer arbejderklassen i Valencia til at pege på alle de skyldige: Fra dem, der på kriminel vis har håndteret konsekvenserne af DANA, til dem, der har ladet arbejderne i Valencia betale med deres liv for det borgerlige herredømme, der er beskyttet af forfatningen fra 1978.
Kun det organiserede folk kan redde folket!
Socialisme eller barbari!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
