For 18. gang sender de danske folkevalgte en betydelig donation til Ukraine, denne gang på hele 5,6 milliarder kroner. Men midt i en tid med økonomiske udfordringer og stigende leveomkostninger er det værd at spørge: Hvorfor er der ikke større modstand i befolkningen mod denne massive udgift på militæroprustning?
Mange danskere synes ikke at være klar over, at prisen for denne krig også betales på hjemmefronten. De folkevalgte og deres såkaldte eksperter har været dygtige til at overbevise flertallet om nødvendigheden af fortsatte milliardudgifter til oprustning. Men virkeligheden er, at disse penge kommer fra den samme kasse, der finansierer vores velfærdsydelser. De penge, der bliver brugt på militær støtte, kunne have været brugt til at forbedre velfærden, styrke sundhedsvæsenet eller eventuelt sænke skatterne. Med flere skatter, afgifter og forringelser af velfærden som de mest sandsynlige konsekvenser kan man spørge sig selv, om prisen er værd at betale?
Danmarks fremtidige rolle i internationale konflikter bør afspejle befolkningens ønsker og bekymringer og ikke blot en politisk dagsorden, der prioriterer militære løsninger over diplomatiske muligheder.
Derudover er der en anden, måske endnu større bekymring: De folkevalgtes manglende vilje til at udforske diplomatiske løsninger øger risikoen for, at konflikten kan sprede sig til andre europæiske lande. For nyligt har Putin udtalt, at Rusland er klar til dialog om krigen i Ukraine, men at alle parters interesser, inklusive Ruslands, skal tages i betragtning. Hvorfor griber ingen europæiske regeringsledere denne mulighed for fred? I stedet fortsætter de med at sende våben og penge, hvilket kun synes at eskalere konflikten yderligere. Historien viser nemlig, at militære engagementer har en tendens til at eskalere, og med øget støtte til Ukraine øger europæiske regeringer, herunder den danske regering, risikoen for en bredere krig i Europa. Dette er en alvorlig risiko, som ikke bør ignoreres.
De seneste udtalelser fra både Rusland og vestlige lande viser også, at situationen er dybt alvorligt. Den franske præsident Emmanuel Macron har flere gange udtalt, at Frankrig er klar til at sende tropper til Ukraine, og ifølge flere kilder er der allerede franske og NATO-soldater til stede. Dette har Polens præsident Donald Tusk også indrømmet, hvilket er med til at øge risikoen for direkte konfrontation med Rusland.
Samtidig har vi også set spændinger mellem Rusland og Danmark. For nyligt har en talsmand for den russiske udenrigsminister advaret om, at ethvert dansk tiltag, der begrænser russiske skibes adgang til Østersøen, vil blive betragtet som fjendtligt og vil medføre gengældelse. Samtidig har Storbritannien erklæret, at Ukraine kan bruge britiske våben til at angribe Rusland, hvilket har ført til diplomatiske konfrontationer og udvisning af diplomater mellem de to lande. Situationen er tilspidset og skal tages alvorligt.
Det er også derfor, at Danmarks fortsatte økonomiske og militære støtte til Ukraine rejser mange spørgsmål. For er den menige dansker egentlig klar over de potentielle konsekvenser for deres egen økonomi og sikkerhed?
Er der tilstrækkelig folkelig debat og opbakning til disse beslutninger?
Og er der virkelig ingen alternativer, der kunne forfølge en diplomatisk løsning frem for en militær?
Det er afgørende, at disse spørgsmål bliver debatteret åbent og ærligt i offentligheden. Danmarks fremtidige rolle i internationale konflikter bør afspejle befolkningens ønsker og bekymringer og ikke blot en politisk dagsorden, der prioriterer militære løsninger over diplomatiske muligheder.
Links:
Tusk tells what NATO military contingent is already present in Ukraine | RBC-Ukraine
Tusk tells what NATO military contingent is already present in Ukraine | RBC-Ukraine
Danmark donerer 5,6 milliarder kroner til Ukraine | Nyheder | DR
Putin: Dialog om Ukraine skal tage hensyn til alle – også Rusland (berlingske.dk)
Rusland advarer Danmark om tiltag mod russiske skibe | Udland | DR
Russia warns Britain it could strike back after Cameron remark on Ukraine | Reuters
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.