Den voldsomme mediedækning og folkelige opbakning, som kongehuset har oplevet i forbindelse med kronprinsens 18-års fødselsdag, tyder på, at danskerne stadig tumler rundt i et klassesamfund uden at fatte, hvorfor det burde bekymre os.
Så her har vi det: Vores kronprins, den unge monark-to-be, kronprins Christian, har for nylig trådt over tærsklen til de voksnes rækker ved at blive myndig. Det er som at krydse en skør indgangsport til voksenverdenen, og naturligvis skal det fejres. Ligesom i alle andre dele af landet. Derfor er det ikke overraskende, at Kongehuset udnyttede muligheden og inviterede til et brag af en fest.
Men det var ikke en hvilken som helst en af slagsen: De inviterede nemlig to unge sjæle fra hver kommune i landet med til gallataflen på Christiansborg Slot. Medierne gik amok, festen blev livestreamet, og det var, som alt andet i verden var sat på pausen. Verdens centrum var Christiansborg, og det eneste bekymrende var de provinsunger, der havde klædt sig uden stil og “upassende”.
Flere undersøgelser peger på, at 8 ud af 10 af danskerne er tilhængere af Kongehusets fortsatte tilstedeværelse i Danmark.
Når man betragter Danmark som et af verdens mest moderne og demokratiske samfund, kan det virke paradoksalt, at Kongehuset til stadighed kan opleve en så voldsom popularitet og opmærksomhed blandt den brede befolkning. Men måske er det blot en indikator for, hvilken bemærkelsesværdig klassebevidst samfundsmoral der stadig gør sig gældende for store dele af befolkningen.
Flere undersøgelser peger på, at 8 ud af 10 af danskerne er tilhængere af Kongehusets fortsatte tilstedeværelse i Danmark. Danskerne nærmest forguder de royale, deres praksisser og skikke, og medierne er besatte af enhver lille begivenhed i det danske kongehus. Fejringen af kronprinsens 18-års fødselsdag er blot ét eksempel på denne populær-royale fetichisme.
Kongehusets fejring af Kronprins Christian var et PR-forsøg på at rebrande sig selv og gøre institutionen lidt mere folkelig og lidt mindre elitær. Men samtidig var det måske også et udtryk for Kongehusets egen selvforståelse. Måske var deres invitation af masserne til askepotballet et fornemt eksempel på Kongehusets opfattelse af sig selv: At de netop ser sig som andet end almindelige, som nogle almindelige mennesker kunne have en ekstraordinær interesse i – en opfattelse af, at almindelige mennesker kunne have interesse i en tilfældig ung mands 18-års fødselsdag.
At Kongehuset er så populært i den brede offentlighed, vidner blot om en accept af eller tilslutning til denne forståelse af Kongehuset. En accept af det klassesamfund, der har hierarkiseret dele af samfundet; der findes royale, kongelige, og så findes der masserne, alle dem, der er almindelige og aldrig bliver eller har været royale. Måske vidner den massive folkelige opbakning også om et kongehus, der slet ikke har brug for at rebrande sig selv. Danskerne er tilsyneladende helt tilfredse med at leve i et elitært klassesamfund, hvor privilegier og rettigheder bestemmes ud fra, hvem man er født af.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
